26. feb. 2026 kl. 12:00
155 visninger

Derfor bør du opdatere din forskudsopgørelse, når du investerer

Hvis du ejer investeringsbeviser, er din forskudsopgørelse mere vigtig, end du måske tror. Skattestyrelsen bruger forskudsopgørelsen for 2026 til at beregne, hvor meget skat du løbende skal betale i kalenderåret. Her indgår blandt andet forventet udbytte og eventuelle gevinster ved salg af investeringsbeviser.

Forskudsopgørelsen fungerer som et budget over din indkomst og dine fradrag. Det er tallene her, der afgør din trækprocent og dit månedlige fradrag. Hvis dine investeringsindtægter ændrer sig – og det gør de ofte fra år til år – bør du opdatere din forskudsopgørelse, så den afspejler virkeligheden.

Det er særligt relevant, hvis du:

  • Forventer at modtage udbytte
  • Har solgt investeringsbeviser for frie midler
  • Planlægger at sælge i løbet af året

Hvis du ikke retter tallene til, risikerer du en restskat, fordi der ikke er taget højde for dine investeringsindtægter. Omvendt kan du også ende med at betale for meget i skat i løbet af året.

Lønændringer og omlægning af lån er typiske grunde til at opdatere forskudsopgørelsen – men dine investeringer er mindst lige så vigtige.

Ved at justere forskudsopgørelsen i tide sikrer du, at din skat løbende passer bedre til din faktiske økonomi – og du undgår ubehagelige overraskelser senere.

Guide til din forskudsopgørelse

Som hjælp til opdatering af din forskudsopgørelse kan du anvende vores digitale guide. Den er udarbejdet til dig, der ejer investeringsbeviser i Sydinvest, og som har investeret for frie midler. Guiden viser dig, hvordan du udfylder udbytter, gevinster og tab på din forskudsopgørelse, ligesom den forklarer, hvordan beviserne beskattes.

Forskud Hero (1)
Investeringsbeviser og skat
Guide til din forskudsopgørelse
Find guiden her

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

5
Baseret på 2 anmeldelser