28. aug. 2026 kl. 06:51
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Freetrailer opjusterer forventningerne og sender penge mod aktionærerne

Freetrailer opjusterer forventningerne og sender penge mod aktionærerne

Freetrailer, som er noteret på spotlight-børsen, opjusterer fredag morgen forventningerne til 2026, efter et bedre end ventet andet kvartal.

I kvartalet har selskabet oplevet "stigende momentum", som afspejles i omsætningen, der er steget til 49,95 mio. kr. mod 39,64 mio. kr. i samme periode sidste år.

Her er blandt andet udlejningsvolumen steget med 22,3 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens flådens kapacitet ligeledes er blevet øget med 23,7 pct.

Driftsresultatet, EBIT, dykker dog en smule set i forhold til sommermånederne sidste år. Det skyldes ifølge selskabet en række engangsomkostninger samt investeringer i skalering, nye markeder og organisationen.

- Vi har også leveret en lidt lavere bundlinje end i samme periode forrige år. Det er helt bevidst. Vi har med vilje valgt at tjene lidt færre penge på kort sigt - for til gengæld at sikre vores langsigtede vækst og fremtidige indtjeningsgrundlag, udtaler administrerende direktør Thomas Zeihlund i meddelelsen i forbindelse med regnskabet og fortsætter:

- Entré i nye markeder, anskaffelse af flere udlejningsprodukter og opbygning af en større organisation medfører naturligt omkostninger og afskrivninger, førend vi vil se den fulde effekt i øget omsætning og resultat.

Freetrailer venter desuden, at driftsresultatet fortsat vil være påvirket af de ekstraordinære omkostninger.

Driftsresultatet i andet kvartal lander dermed på 8,78 mio. kr. mod 10,95 mio. kr. i andet kvartal 2026.

På baggrund af væksten på toplinjen opjusterer Freetrailer sine omsætningsforventninger til 178-185 mio. kr. fra 168-178 mio. kr. Også EBIT-forventningerne løftes til 27-32 mio. kr. fra 20-30 mio. kr.

Samtidigt lancerer udlejningsselskabet et aktietilbagekøbsprogram på op til 20 mio. kr.

Programmet sættes i gang den 31. august og ventes afsluttet inden 31. december.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 569 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig