Tågerne er til dels lettet over Ørsted, mener finanshuset SEB Bank, der mener, at energikoncernen kan få nye projekter i bogen i den nærmeste fremtid.
Derfor sætter banken både anbefaling og kursmål op.
- Vi tilskriver aktiens seneste kursstigning lettelsen over, at den opfattede risiko i forbindelse med USA er faldet. Den største hindring for vækstdrevet kursstigning for Ørsted har været selskabets begrænsede projektpipeline.
- Vi er dog nu mere optimistiske med hensyn til, at selskabet kan vinde nye projekter inden for de næste 12 måneder og dermed undgå et potentielt bygge-tomrum i porteføljen, fremgår det af et notat fra banken.
Anbefalingen er blevet sat op til "køb" fra "hold", og kursmålet er sat til 190 kr. fra 150 kr. Medvinden fra SEB er også begrundet i "forventningen om et stærkt første kvartal 2026", påpeger banken.
Det nye kursmål giver et kurspotentiale på knap 20 pct. i det danske energiselskab.
Torsdag faldt Ørsted-aktien sig 2,8 pct. til 159 kr.
.\\˙ MarketWire