Kort fra Sydinvest
Små og store nyheder fra Sydinvest
260 visningerKØB AF OBLIGATIONER
SLÅR REKORD
I løbet af 2023 købte danske privatinvestorer enkeltobligationer for netto 17,2 mia. kr. Denne rekord slår eftertrykkeligt den tidligere rekord i køb af enkeltobligationer fra 2007, hvor danskerne købte obligationer for netto 10,5 mia. kr. Det er en stigning på 60 %.
For blot to år siden var der stort set ingen interesse for enkeltobligationer blandt danske privatinvestorer. Men med de betydelige rentestigninger i de seneste år er situationen altså vendt på hovedet.
4 NOMINERINGER
TIL MORNINGSTAR AWARDS
Hvert år kårer det uafhængige analyseinstitut Morningstar de bedste fonde og investeringsforeninger i Danmark.
I kategorien danske obligationer var Sydinvest Korte Obligationer og Sydinvest Mellemlange Obligationer nomineret, mens Sydinvest Balanceret og Vækstorienteret var nomineret i kategorien Blandede Fonde. Selvom sidstnævnte ikke vandt i deres kategori, kom de ind på en 2. og 3. plads.
Sydinvest Korte Obligationer løb med prisen som bedste danske obligationsfond i kategorien ”Bedste DKK Obligationsfond”. Det er andet år i træk, Sydinvest vinder prisen som bedste danske obligationsfond til Morningstar Awards.
FÅ DUGFRISKE NYHEDER
OM DINE INVESTERINGER
Få opdaterede nyheder om finansmarkederne og dine investeringer i Sydinvest. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på sydinvest.dk/nyhedsbrev
BEDSTE FOND
MED DANSKE OBLIGATIONER
I april fortsatte Sydinvest Korte Obligationer sin sejrsgang, da Sydinvest vandt en Lipper Fund Award for fondens 5-årige performance.
”2024 LSEG Lipper Fund Awards kommer oven på den måske mest dramatiske treårige periode, markederne har set i årtier. De fondsforvaltere, der bliver anerkendt, har styret deres investorer gennem en pandemi, en mild recession, en krig, stigende inflation og dramatisk indgriben fra centralbankerne.” Tom Roseen, Principal, Lipper Global Research, LSEG Lipper.