14. dec. 2020 kl. 10:24
8343 visninger

Ny fond udbetaler udbytte

Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks udbetaler udbytte i december. Her kan du se, hvornår og hvad fonden udbetaler i udbytte.

Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks er en lagerbeskattet fond med udbyttebetaling. Det er en usædvanlig kombination, men det gør det muligt at udbetale udbytte i samme år, som det er optjent.
 

70 % af optjent afkast

Fonden er lanceret, således at den udbetaler 70 % af det afkast, der er optjent de første 11 måneder af året. På den måde får man så også udbetalt penge til at betale skatten med, da en lagerbeskattet fond afregner skat fuldt ud hvert år. 
 
På baggrund af det optjente afkast siden lancering i maj måned udbetaler Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks følgende i udbytte:

ISIN: DK0061281490
Fond: Sydinvest Verden Lav Volatilitet Indeks
Udbytte: 0,60 kroner pr. bevis

Hvornår kommer det ind på kontoen?

Udbyttet forventes at være på investorernes konti den 18. december 2020. Den sidste handelsdag for beviser inkl. det frivillige udbytte er den 15. december 2020. Første handelsdag, hvor det frivillige udbytte er fragået i prisen på beviserne, er den 16. december 2020. 
 

Kapitalindkomst vs. aktieindkomst

På grund af uhensigtsmæssigheder i loven er afkastet kapitalindkomstbeskattet i år, men fra næste år bliver afkastet aktieindkomstbeskattet.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,2
Baseret på 19 anmeldelser