21. maj 2026
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

TCM leverer stærk start på 2026 - fastholder forventninger trods geopolitisk uro

TCM leverer stærk start på 2026 - fastholder forventninger trods geopolitisk uro

Køkkenvirksomheden TCM fik en god start på 2026, hvor både omsætningen steg og overskuddet voksede sammenlignet med den tilsvarende periode sidste år.

Det er blandt andet en genopretning af ordrebogen i Norge, der skubber tallene op. Og opkøbet af Celebert, der er en onlineforhandler af køkkener, badeværelsesinteriør, garderobeløsninger og hvidevarer, indgår nu også i selskabets regnskabsbog.

- Den samlede ordreindgang i kvartalet var højere end sidste år, drevet af B2C-segmentet. Ordreindgangen inden for B2B-segmentet var lavere end sidste år, primært drevet af færre store projektordrer. Derudover observerede vi en fortsat genopretning på det norske marked, præget af vækst i ordreindgangen, siger administrerende direktør Torben Paulin i regnskabet.

Han fremhæver, at bruttomarginen steg til 23,3 pct. mod 21,1 pct. i første kvartal 2025.

- Den positive tendens i bruttomarginen er således intakt og kan spores tilbage til en kombination af de interne effektiviseringsprojekter, vi har lanceret, og et skift i salgsmikset mod det mere profitable B2C-segment, påpeger direktøren og fortsætter:

- Mod slutningen af kvartalet begyndte vi at se prisstigninger på råvarer samt en stigning i fragtomkostninger som følge af de stigende oliepriser.

Samlet fastholder TCM forventningerne til 2026 en omsætning i intervallet 1400-1500 mio. kr. og et justeret EBITA-resultat i intervallet 120-140 mio. kr.

- Selvom vi er tilfredse med den positive præstation i første kvartal, er ordreindgangen fortsat volatil, og vi overvåger nøje den potentielt negative indvirkning af den igangværende geopolitiske uro på forbrugertillid og efterspørgsel, siger administrerende direktør Torben Paulin.

Tabel for TCM Groups regnskab for første kvartal 2026:

Mio. kr.
Q1 2026Q1 2025FY 2025
Omsætning
362,4308,11279,2
Bruttoresultat
84,364,9290,5
Justeret EBIT
23,017,198,3
EBIT
23,017,1116,3
Resultat før skat
19,115,193,9
Nettoresultat
15,012,177,8

TCM Groups forventninger til 2026:

Mio. kr.
Ved Q1 2026Ved FY 2025
Omsætning
140015001400-1500
Justeret EBITA120-140120-140

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4
Baseret på 18 anmeldelser