22. jan. 2026 kl. 14:39
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/åbning: Fortsat optur efter nedtrapning af konflikt

USA/åbning: Fortsat optur efter nedtrapning af konflikt

Som deres kolleger i Asien og Europa tager også de amerikanske aktiehandlere positiv imod den nedeskalering af toldtrusler og konflikt om ejerskab af Grønland, som USA's præsident, Donald Trump, fornøjede med onsdag i Davos.

Torsdag åbner de amerikanske børser i fortsat fremgang med løft på 0,7 pct. for de brede S&P 500-indeks, på 0,9 pct. for det teknologidominerede Nasdaq-indeks og på 0,9 pct. for de tunge aktiers Dow Jones-indeks.

Dermed når den positive stemning kloden rundt, efter at Trumps nye signaler allerede onsdag udløste en synkron stigning på 1,2 pct. til de tre indeks.

For S&P 500-indekset var der tale om det den største procentvise stigning på en enkelt dag i to måneder.

IMPULSER FRA REGNSKABER OG MAKRO

Ud over de geopolitiske impulser henter handlerne torsdag inspiration fra såvel selskabsnyheder som fra vigtige nøgletal.

GE Aerospace har før åbningen fremlagt et bedre end ventet regnskab for fjerde kvartal. I kvartalet skabte selskabet et justeret resultat på 1,57 dollar per aktie, hvor analytikerne havde ventet 1,43 dollar. Omsætningen var 11,9 mia. dollar, mens analytikerkonsensus her var 11,2 mia. dollar.

I 2026 venter GE Aerospace en justeret indtjening per aktie på 7,1-7,4 dollar, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 7,1 dollar.

Industriaktien falder alligevel 5,4 pct. i den indledende handel.

Procter & Gamble stiger 2,4 pct. fra handelsstart. Den globale forbrugsvarekoncern, der står bag brands som Gillette, Pampers, Pringles og Ariel, skuffer ellers en smule med salget i andet kvartal af regnskabsåret 2025/26.

Abbott Labs falder 11,2 pct. efter offentliggørelse af skuffende forventninger til overskuddet i første kvartal af det nye regnskabsår og et salg i fjerde kvartal under det ventede. I årets første kvartal venter Abbott et resultat per aktie på 1,12-1,18 dollar, eller lige under analytikeres bud på 1,19 dollar op til regnskabet.

Chipproducenten Intel, hvis aktier er steget med 47 pct. siden årets start, kommer med resultater efter markedernes lukning. Aktien falder 1,4 pct. i den indledende handel.

Den amerikanske børsnoterede aktie i Alibaba Holdings stiger 3,9 pct., efter at Bloomberg News har oplyst, at den kinesiske e-handelsvirksomhed forbereder sig på at børsnotere sin chipproduktionsafdeling, T-Head.

NYE LEDIGE OG STABIL INFLATION

Dertil byder handelsdagen på et par væsentlige makroimpulser.

Friske data for nye ledige i sidste uge viste ifølge Bloomberg News før handelsstart en tilgang på 200.000 nye ledige mod 198.000 nye ledige ugen før og 199.00 nye ledige ugen før.

Efterfølgende kommer nøgletal for de personlige forbrugsudgifter PCE i november, som ventes at vise en stigning på 2,8 pct. på årsbasis i november.

Kerneudgifterne, Core PCE, som er det foretrukne inflationsmål for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, ventes også at vise en stigning på 2,8 pct.

Nøgletallet ses som et af de vigtigste signaler for Federal Reserves pengepolitiske beslutninger. Centralbanken ventes i vid udstrækning at fastholde renten på næste uges rentemøde på grund af vedvarende inflation og tegn på en robust økonomi.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 97 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig