22. jul. 2026 kl. 10:32
48 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/middag: DSV bundprop også i Europa

Europa/middag: DSV bundprop også i Europa

De europæiske aktier ligger i plus onsdag middag trods fortsat uro i Mellemøsten.

Det brede europæiske aktieindeks, Stoxx 600, ligger onsdag middag 0,5 pct. højere i 646,09. Mere end 400 af indeksets 600 aktier stiger.

Det hollandske rekrutteringsselskab Randstad belønnes for et godt regnskab for andet kvartal og ligger i Stoxx 600-toppen med et plus på 11,4 pct. til 35,48 euro.

Randstad leverede en omsætning 5,9 mia. euro mod ventet ifølge Bloomberg 5,8 mia. euro. Driftsoverskuddet EBITA kom ind på 182 mio. euro mod ventet 177,3 mio. euro. Kollegaen Adecco får også et løft efter Randstad-regnskabet og stiger mere end 7 pct.

DSV BUNDPROP

Den danske transportkoncern DSV skuffede overordnet set investorerne, da selskabet kun delvist indfriede markedets forventninger og "kun" leverede en positiv indsnævring af prognoseintervallet for hele årets resultat. Analytikernes forventning om en "ren" opjustering materialiserede sig således ikke i denne omgang.

I andet kvartal leverede divisionerne Air & Sea og Contract Logistics over forventning i kvartalet, imens Road skuffede på trods af et ekstraordinært bidrag på 250 mio. kr. fra salg af ejendomme.

DSV's udfordringer i Road kan have kostet op til 500 mio. kr. Det fortæller administrerende direktør Jens Lund på analytikerkaldet efter regnskabet.

Den svenske stålproducent SSAB ligger også i den tunge ende i Europa.

SSAB leverede regnskab for andet kvartal, der viste større omsætning end ventet, men lavere overskud end ventet blandt andet grundet højere transport- og energiomkostninger, end SSAB havde ventet.

Omsætningen kom ind 3 pct. bedre end ventet, da den blev 27,5 mia. svenske kr. mod ventet ifølge estimater fra Infront Consensus på 26,6 mia. svenske kr. Driftsoverskud og nettooverskud kom derimod 5 og 4 pct. lavere ind end ventet. Driftsoverskuddet blev 2,7 mia. svenske kr. mod ventet 2,8 mia. svenske kr. På bundlinjen blev det til et overskud på 2,1 mia. svenske. mod ventet 2,2 mia. svenske kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 514 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig