Aktien i den hollandske malervarekoncern Akzo Nobel styrtdykker efter nyheden om, at Nippon Paint Holdings og The Sherwin-Williams Company har opgivet forsøget på at købe selskabet.
Det betyder, at Akzo Nobel kan fortsætte med sin planlagte fusion med det amerikanske selskab malingproducenten Axalta Coating Systems.
Det skriver Bloomberg News med henvisning til en pressemeddelelse.
Aktien i Akzo Nobel falder med 19,8 pct. til 53,28 euro onsdag formiddag.
Beslutningen kommer efter, at Akzo Nobel har afvist et købstilbud, der senest lød på 73 euro per aktie og dermed værdisatte producenten til 12,5 mia. euro. Bloomberg News skriver, at tilbuddet indeholdt planer om opdeling af selskabet.
Akzo Nobels bestyrelse har blandt andet udtalt, at selskabets aftale om fusion med Axalta er at foretrække.
.\\˙ MarketWire