26. maj 2026
42 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Honeywell-støttet kvantecomputerselskab vil sælge aktier for godt 1 mia. dollar

Honeywell-støttet kvantecomputerselskab vil sælge aktier for godt 1 mia. dollar

Quantinuum, der har Honeywell som storaktionær, vil i forbindelse med sin børsnotering sælge aktier for op til 1,05 mia. dollar for at udnytte entusiasmen omkring kvantecomputeraktier.

Kvantecomputerselskabet vil sælge 21,05 mio. aktier til en pris af 45-50 dollar per styk, skriver Bloomberg News, efter at selskabet i starten af maj ansøgte om børsnoteringen.

Ved toppen af udbudsintervallet vil markedsværdien være på 12,7 mia. dollar.

Quantinuum fremstiller kraftfulde kvantecomputere, der er i stand til at løse komplekse opgaver, der overgår traditionelle processorers evner.

Disse kvantecomputere har potentiale til at foretage eksponentielle spring inden for databehandling, hvilket er nødvendigt inden for kunstig intelligens.

Quantinuum blev dannet i 2021 og kombinerede hardwarefunktionerne i Honeywell Quantum Solutions og Cambridge Quantums software.

Honeywell-aktien ligger i tirsdagens amerikanske formarked med et plus på 1,8 pct. i 232 dollar.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 36 anmeldelser