Europa får plads til at træde i karakter

Selvom topmødet i Det Hvide Hus var indkaldt med meget kort varsel, mødte alle pligtskyldigt op i den ikoniske præsidentbolig: stats- og regeringscheferne fra Frankrig, Tyskland, Italien, Storbritannien, Ukraine og Finland, flankeret af NATO’s generalsekretær og Europa-Kommissionens formand.

Øverst på dagsordenen var sikkerhedsgarantier for Ukraine. Bag indkaldelsen stod USA’s præsident, Donald Trump, og når den 79-årige statsleder taler, spidser europæerne ører. Alle inviterede vidste på forhånd, at topmøde-værten betragter Den Europæiske Union med stor skepsis, forklarer Lotte Mejlhede, der siden 2023 har været USA-korrespondent for TV 2.

“Fra Det Hvide Hus har der i nogen tid været et køligt forhold til EU, hvilket strækker sig tilbage til Trumps valgkamp sidste år samt hans første præsidentperiode fra 2016-2020,” udtaler Lotte Mejlhede. ”Men efter at handelsrammeaftalen med Europa faldt på plads i juli, er Trumps humør blevet mærkbart bedre, og ved topmødet i august havde han pludselig store roser til overs for de europæiske ledere. Den nye handelsrammeaftale med USA var ikke vidunderlig for Europa, men den kunne have været værre. Nu får vi at se, hvordan det hele ender på den front.”

Europa skal vise mere lederskab

Ifølge USA-korrespondenten blev topmødet i den amerikanske hovedstad en påmindelse om, at Europa gør klogest i at finde sine egne ben.

“Man kan ikke regne med, at USA er en allieret, som man bare kan følge forholdsvist blindt. Alle EU’s medlemslande bliver nødt til at opruste, og Europa er nødt til at vise mere lederskab og være selvstændig. Nogle begræder USA’s nuværende politiske linje, men den åbner samtidig muligheder for at vise europæisk initiativ,” forklarer Lotte Mejlhede og tilføjer:

“Mange amerikanere er af den klare opfattelse, at USA skal fokusere mere på sig selv og egne udfordringer. Det er man fuldt ud klar over i USA’s politiske miljøer. Det skal landets nuværende og fremtidige præsidenter også forholde sig til. Det giver Europa plads og rum til at træde frem og træde i karakter.”

Et økonomisk stærkt Europa

På den økonomiske front står EU relativt stærkt. Med cirka 450 mio. indbyggere fordelt over 27 medlemslande – og en lavere samlet gæld end USA – har Bruxelles ressourcer til at foretage omfattende investeringer, udbygge den grønne omstilling og styrke digitaliseringen.

Tyskland og Frankrig har allerede sat finansielle kræfter ind med store investeringspakker, blandt andet til store infrastrukturprojekter. EU’s samlede økonomi gør det muligt både at styrke forsvar og modernisere på tværs af hele regionen.

Et spørgsmål om politisk vilje

Beslutter EU sig for det, kan unionen handle på et niveau, der gør den til en betydelig global aktør. Ifølge USA-korrespondenten fremstår EU da også i højere grad som én enhed end i de foregående 5-10 år.

“Set fra min stol er Europa mere samlet i dag, tvunget af omstændighederne. NATO er styrket, forsvarssamarbejdet er tættere, og energisamarbejdet solidt. Men man er stadig kun så stærk som det svageste led, hvilket den politiske situation i Ungarn er et godt eksempel på,” uddyber Lotte Mejlhede. ”Det forsøger USA til tider at udnytte politisk, så derfor er det vigtigt, at Europa evner at holde tropperne samlet.”

Men Europas styrke handler ikke kun om ressourcer og institutioner. Historien viser, at EU kan mobilisere, når den politiske vilje ellers er til stede.

“Under Covid-19-pandemien lykkedes det fx at koordinere vaccine-leverancer på tværs af medlemslandene. På energiområdet arbejder man på at sikre bedre stabilitet, omend der stadig er udfordringer. Krigen i Ukraine har skabt et klart fokus på sikkerhedspolitikken,” påpeger Lotte Mejlhede. ”Det er alt sammen tegn på, at Europa kan vise handlekraft og stå mere selvstændigt, hvis dagsordenen prioriteres, og medlemslandene handler samlet.”

Flere eksempler på europæisk samarbejde

Den voksende selvtillid i EU-regi ses blandt andet ved, at flere EU-medlemslande har udbygget deres forsvarskapacitet og delt avanceret teknologi med hinanden.

Investeringer inden for bæredygtighed ruller også frem i stor skala, og digitale fællesprojekter binder markederne tættere sammen. Selv mindre lande har vist evne til at træffe hurtige beslutninger, når fællesskabets interesse står på spil.

“Hvis EU formår at koordinere sine ressourcer, er det svært at få øje på, hvad der skulle forhindre Europa i at markere sig som en væsentlig politisk aktør. I en verden, hvor det er blevet mere kompliceret at kende ven fra fjende, kan netop evnen til at stå sammen blive regionens store styrke,” tilføjer TV 2-korrespondenten.

Europa står foran en skillevej

EU befinder sig ved en historisk skillevej. Topmødet i Washington illustrerede både afhængighed og muligheder. Europas ledere må nu vælge: Bliver EU ved med at søge sikkerhed gennem USA, eller tager unionen springet mod et selvstændigt globalt lederskab?

“Set fra min stol er Europa tvunget til at finde sine egne ben. Man kan ikke overlade ansvaret til Washington og den til enhver tid siddende amerikanske præsident. Den nylige handelsrammeaftale var ganske vist med til at gyde lidt olie på vandene. Men man kan ikke regne med, at Trumps gode humør holder længere end til næste gang, der opstår en konflikt,” påpeger Lotte Mejlhede og tilføjer:

“Vi ved, at USA vil fortsætte med at forfølge egne interesser, og at Trump har det okay med EU – så længe man gør, hvad han mener er rigtigt. Men netop på grund af hans særlige personlighed er det svært bare at se en uge frem i tid.”