Investeringer Topslider 1200X600px

Investeringer i et nyt og stærkt Europa

Det er nye tider. Nu skal politisk vilje og milliardinvesteringer sikre Europas selvstændighed. Det åbner nye muligheder for de selskaber, der er med til at forme fremtidens Europa.

Efter årtier med stor afhængighed af USA er Europa i gang med en omstilling. Præsident Trumps skiftende signaler har mindet de europæiske ledere om én ting: Kontinentet skal kunne stå på egne ben. Det kræver samarbejde på tværs af politiske skel og en målrettet indsats for at genopbygge Europas økonomiske styrke.

”Geopolitisk set er der kommet en ny forståelse af, at Europa skal kunne stå på egne ben. Vi kan ikke længere regne med, at USA altid kommer os til undsætning,” vurderer Anders Lorentzen, seniorporteføljemanager hos Sydbank. ”Samtidig ser vi et stærkere samarbejde mellem store europæiske ledere som Keir Starmer, Friedrich Merz, Emmanuel Macron og Giorgia Meloni.”

Investeringer som drivkraft

Hvis Europa skal stå stærkere, kræver det massive investeringer i de sektorer, der kan løfte kontinentet ind i en ny æra. På politisk niveau har forsvar og sikkerhed selvfølgelig højeste prioritet på grund af krigen i Ukraine, men næste skridt er digitalisering og teknologisk udvikling.

Skal Europa lykkes med sit projekt, bliver Tyskland lokomotivet, der trækker resten med.”

”I mange år har man forsømt investeringerne i Europa, fordi det har været for nemt at læne sig op ad amerikanerne. Men nu er det vigtigt at få sat gang i investeringer, som kan give Europa en stærk økonomi, højere vækst – og frem for alt mere uafhængighed,” siger Anders Lorentzen.

Tyskland er nøglen

Skal Europa lykkes med sit projekt, bliver Tyskland lokomotivet, der trækker resten med. Landet har meget stærke virksomheder inden for både forsvar, industri og teknologi – og regeringen har sat en ny kurs.

”Den tyske kansler, Friedrich Merz, har afsat 500 mia. euro til en stor investeringspakke, der skal fokusere på forsvar, infrastruktur og den grønne omstilling. Den er blevet bakket op af de 61 største virksomheder i landet. Samlet set vil de investere yderligere 631 mia. euro i deres egne virksomheder under Made in Germany-initiativet, som de kalder det. Det er måske det, der gør mig mest optimistisk. Det handler ikke kun om politik; der er også en reel vilje hos de tyske virksomheder til at tage ansvar,” forklarer Anders Lorentzen.

Europa Content 1200X800px – 1
Tema: Et nyt Europa
Europa får plads til at træde i karakter
Læs mere
Læs mere

Teknologi og selvstændighed går hånd i hånd

En stærkere økonomi kræver også, at Europa mindsker sin digitale afhængighed af USA og Kina. Derfor ser vi en øget prioritering af udvikling inden for teknologi og kunstig intelligens (AI) som konkurrenceparameter.

”Én ting er at udvikle AI-teknologien, en anden er at udnytte den. Og her kan man se, at bl.a. de danske virksomheder virkelig har foden på speederen. AI kan fx bruges til at effektivisere kundeservice, optimere produktionen og diagnosticere sygdomme i medicinalindustrien. Jo bedre vi udnytter teknologien, desto mere kan Europa på sigt stå på egne ben,” forudser Anders Lorentzen.

Europa Content 1200X800px – 2

Stærk grøn profil

Også den grønne omstilling spiller en rolle – selvom den i den aktuelle situation ikke fylder mest på den politiske dagsorden. Til gengæld har mange europæiske virksomheder en stærk grøn profil og arbejder aktivt med bæredygtighed som en del af deres strategi.

”Tag fx Siemens, som investerer i energirenovering af deres egne bygninger i Tyskland. Det er ikke bare godt for klimaet – det har også betydning for deres bundlinje og dermed for investorernes afkast,” understreger Anders Lorentzen.

Tyskland har afsat 500 mia. euro til investeringspakke.

Kapital som katalysator

Under enhver stærk økonomi ligger et solidt finansielt fundament. Skal Europa stå stærkere, skal der stilles kapital til rådighed for de virksomheder, der kan drive omstillingen.

”Bankerne får en central rolle i at sikre finansieringen, mens børsmarkederne skal gøre det attraktivt for virksomheder at hente kapital,” forklarer Anders Lorentzen. ”Samtidig vil innovative projekter ofte kræve kapital fra alternative fonde. Det giver investorer gode muligheder for at blive en aktiv del af Europas vækst.”

Jo bedre vi udnytter teknologien, desto mere kan Europa på sigt stå på egne ben.”

Bureaukratiet skræmmer

EU er kendt for mange ting, og en del tænker nok ”bureaukrati”, når man nævner det europæiske samarbejde. Men selvom EU ofte kritiseres for tung regulering, er der samtidig et voksende fokus på at lempe reglerne. Det bør ifølge seniorporteføljemanageren medtænkes i investorernes risikobetragtning.

”Ja, regelbyrden er en realitet. Men det er også her, man forsøger at rydde op. Den udvikling skal man have øje for, når man vurderer europæiske investeringer,” slutter Anders Lorentzen.

Europa Content 1200X800px – 2
Horisont
Vi er ret dygtige i Europa når vi bliver presset
Læs mere
Læs mere

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde