Pengepolitik skal kvæle høj inflation

Pengepolitik skal kvæle høj inflation

Indsatsen mod den højeste inflation i årtier ser ud til at virke, men centralbankerne er parate til yderligere renteløft for at bringe inflationen ned.

I løbet af 2022 fik verdens centralbanker mere travlt end en isbod på en hed sommerdag. Lempelig finans- og pengepolitik i kølvandet på COVID-19-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine havde pludselig fået inflationen til at stige voldsomt i den globale økonomi, og i USA og Europa nåede inflationen de højeste niveauer i 40 år.

Over sommeren blev inflationen i USA målt til 9,1 pct., mens Den Europæiske Centralbank (ECB) i oktober registrerede en stigning i eurozonen på 10,6 pct. Begge tal skal sammenholdes med centralbankernes officielle inflationsmål, der lå i nærheden af 2 pct. på mellemlangt sigt.

Flere centralbanker har været nødt til at gennemføre store rentestigninger."

“Vi er kommet meget langt væk fra centralbankernes målsætninger, og det er sket overraskende hurtigt. Det høje tempo har taget institutionerne på sengen, og man er kommet sent i gang med at anvende de værktøjer, man har til rådighed til at hegne inflationen ind. Derfor har flere centralbanker været nødt til at gennemføre store rentestigninger,” forklarer Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

Eksempelvis har den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, der er ansvarlig for pengepolitikken i verdens største økonomi, på mindre end 12 måneder hævet sin styringsrente syv gange og løftet renten fra nul til 4,25-4,50 pct. Samtidig har Federal Reserve signaleret, at der er flere forhøjelser på vej i 2023, og kort før jul skærpede ECB sin retorik og varslede flere væsentlige rentestigninger.

Hvad er inflation?

I en økonomi stiger og falder priserne jævnligt på forskellige produkter og varer. Man taler om inflation, når der er en generel stigning på priserne over en bred kam. Prisstigningerne betyder, at du kan købe mindre for 100 kr. i dag, end du kunne i går.

I EU måles inflation i forbrugerpriserne ved hjælp af det harmoniserede forbrugerprisindeks. Her anvender alle lande den samme metode til beregningen, så man kan sammenligne mellem landene.

Når inflationen måles, medregnes alle varer og tjenester, som husholdningerne forbruger. For eksempel dagligvarer, tøj, frisør og forsikring. For at sammenligne priserne fra år til år samler man varerne i en ”varekurv”. Den årlige inflationsrate er forskellen mellem prisen på den samlede kurv i en bestemt måned sammenlignet med dens pris samme måned året før.

De enkelte prisændringers betydning afhænger af, hvor meget husholdningerne gennemsnitligt bruger på den pågældende vare eller tjeneste. Fx betyder en prisstigning på benzin mere end samme prisstigning på kaffe.

Stigende renter bør dæmpe inflationen

Renten er et af centralbankernes instrumenter til at styre den økonomiske aktivitet. Ved at hæve renten søger centralbankerne at begrænse efterspørgslen i økonomien. En højere rente gør det nemlig dyrere at købe bolig og låne penge til forbrug og investeringer. Det øger finansieringsom- kostningerne både for private borgere og erhvervslivet.

“Når det bliver dyrere at låne, går en større del af budgettet til at betale for fx bolig- og billån, og dermed har vi færre penge at bruge i butikker og restauranter. Med andre ord reduceres den økonomiske efterspørgsel efter varer og serviceydelser, og det har alt andet lige en kølende effekt på inflationen,” siger Søren Kristensen og fortsætter:

“Men det rammer i sagens natur væksten. Derfor er rentestigninger noget, de finansielle markeder holder skarpt øje med. Det er en udfordring at bringe den tårnhøje inflation ned uden at kvæle den økonomiske vækst. Hvis det lykkes, betegnes det som en blød landing. Alternativet er en hård landing – eller en hård recession, om man vil. Den kommende tid vil vise, hvilket udfald vi ender med.”

Inflationen ser ud til at have toppet

I den seneste tid har flere økonomiske data indikeret, at inflationen har toppet i Europa og USA og er begyndt at falde. Indtil videre er tendensen stærkest i USA.

“Jo mere inflationen falder, desto mere sandsynligt er det, at en centralbank vil tage en slapper på rentestigningsfronten. Spørgsmålet er, hvor meget man skal bremse økonomien for at bringe inflationen ned. Man kan jo frygte, at væksten skubbes i bakgear,” tilføjer chef- økonomen.

Usædvanlig situation for centralbankerne

Ifølge Søren Kristensen er mørke skyer efterhånden begyndt at trække op over den globale økonomi som følge af det seneste års kraftige rentestigninger.

“Vi ser, at boligmarkederne er begyndt at knage, og flere ledende nøgletal, heriblandt tillidsnøgletal, ser bekymrende ud. Vi forventer, at de kommende prognoser vil se værre ud, end centralbankerne umiddelbart forventer. Det er en udvikling, vi sandsynligvis er meget  klogere på ved udgangen af første kvartal,” siger han og fortsætter:

Jo mere inflationen falder, desto mere sandsynligt er det, at en centralbank vil tage en slapper på rentestignings­ fronten."

“Men én ting står klart allerede nu: Det er en usædvanlig situation, vi befinder os i. Normalt vil centralbanker gå langt for at undgå recessioner, men lige nu virker de meget opsatte på at trække den globale økonomi ind i én. Det er lidt ærgerligt, at vi er kommet hertil.”

Ifølge cheføkonomen har flere centralbanker signaleret, at de har til hensigt at hæve renten yderligere for at bekæmpe den høje inflation. For eksempel meldte Federal Reserve før jul ud, at forbundsbankens styringsrente på et års sigt vil ligge 0,75 procent-point højere end i dag, hvilket er endnu mere restriktivt end bankens egen udmelding så sent som september.

Den amerikanske forbundsbank, Federal Reserve, har i 2022 hævet styringsrenten syv gange og løftet renten fra nul til 4,25-4,50 pct.

Forventer fortsat faldende inflation

Når det gælder inflationen, forventer Søren Kristensen, at de kraftige rentestigninger vil få den ønskede effekt.

“Overordnet set ser vi en retning imod en fortsat faldende inflation og formentlig en normalisering til niveauet nær 2-3 pct. fra tredje eller fjerde kvartal. Men den generelle usikkerhed er betydelig, og derfor må man, især som investor, forberede sig på lidt af hvert.”

I den kommende tid forventer Søren Kristensen en fladere rentekurve med stigende korte renter og faldende lange renter. Egentlige rentesænkninger forventer han ikke før tidligst i starten af 2024.

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 12 anmeldelser