Derfor er midtvejs­valget vigtigt for Trump

Amerikansk politik kan være en kom­pli­ceret størrelse. Præsidenten fylder meget i medierne, men han bestemmer langt­fra alene. En stor del af den politiske magt ligger hos Kongressen, og hvem der kontrol­lerer den, kan være afgørende for, hvor meget en præsident kan få gennem­ført.

Derfor bliver der fulgt nøje med, når ameri­kanerne den 3. november går til midtvejs­valg, for resultatet kan ændre magt­balancen i Washington.

Et valg midt mellem præsident­valgene

Den amerikanske præsident vælges for fire år ad gangen, mens der er valg til Kon­gres­sen hvert andet år. Det valg, der ligger midt i præsi­dentens fire­årige periode, kaldes derfor et midt­vejs­valg. Her er alle med­lem­mer af Repræsen­tanternes Hus og godt en tredje­del af med­lem­merne af Senatet på valg.

I Danmark er vi vant til, at et folketingsvalg kan føre til en ny regering og en ny stats­minister. Sådan fungerer det ikke i USA. Donald Trump fortsætter som præsident uanset resultatet den 3. november. Til gengæld kan hans politiske arbejds­betingelser ændre sig markant.

I dag har Republikanerne flertal i de to kamre af Kongressen. Dermed har Trump et godt udgangs­punkt for at få sin politik igennem. Hvis Demo­krat­erne overtager fler­tallet i ét af de to kamre, bliver situationen en anden.

To kamre skal være enige

For at forstå, hvorfor magt­balancen kan tippe, skal man kende lidt til Kongressen i USA, der består af Repræsen­tanternes Hus og Senatet.

Repræsentanternes Hus har 435 med­lem­mer. Her afhænger antallet af politikere fra hver delstat af befolkningens størrelse. En folkerig stat som Californien har derfor mange repræsentanter (over 50), mens de mindste delstater kun har én.

Senatet består derimod af 100 senatorer. Her har hver af USA's 50 delstater præcis to pladser, uanset hvor stor staten er.

De to kamre er altså sammensat meget forskelligt, men begge spiller en central rolle, når der skal vedtages love. Som hovedregel skal et lovforslag nemlig godkendes i både Repræsentanternes Hus og Senatet i samme form, før det kan sendes videre til præsidenten. Derfor kan et flertal i blot ét af kamrene være nok til at bremse store dele af en præsidents politiske dagsorden.

En dom over præsidenten

Selvom Donald Trump ikke står på stemme­sedlen, kommer valget i høj grad til at handle om ham. Vælgerne bruger ofte valget til at vise, om de er tilfredse eller util­fredse med den retning, landet bevæger sig i. Derfor bliver midt­vejs­valget betragtet som en slags tempe­ratur­måling på præsidentens popularitet efter hans første to år.

Historien viser, at præsidentens parti ofte har det svært ved midtvejs­valget. Siden Anden Verdens­krig har præsiden­tens parti næsten altid mistet pladser i Repræsen­tant­ernes Hus ved et midtvejs­valg. Det betyder ikke nød­vendig­vis, at historien gen­tager sig i 2026, men det er en af årsagerne til, at valget bliver fulgt så tæt.

Hvem er på valg i 2026?

• Repræsentanternes Hus

  Alle 435 medlemmer er på valg. De vælges kun for to år ad gangen, og derfor er hele Huset på valg ved både præsidentvalg og midtvejsvalg. I dag har Republikanerne et spinkelt flertal i Huset.

• Senatet

  Senatorerne vælges for seks år, og derfor er kun cirka en tredjedel af Senatet på valg hvert andet år. I 2026 er 35 af Senatets 100 pladser på valg. Af disse er 22 republikanere, mens 13 er demo­krater. I dag har Repu­bli­kanerne flertal i Senatet med 53 senatorer.

• Guvernører og lokale poster

  I en række delstater skal vælgerne samtidig vælge guvernører og politikere til en lang række andre statslige og lokale poster.

Hvis Trump mister Kongressen

For Donald Trump er det afgørende spørgsmål, om Republikanerne kan holde fast i deres flertal.

Hvis partiet bevarer kontrollen med både Repræsentanternes Hus og Senatet, vil Trump fortsat have gode muligheder for at få republikansk lovgivning gennem Kon­gres­sen. Hvis Demokraterne derimod over­tager Repræsentanternes Hus, kan de blokere republikanske lovforslag og få mulighed for at undersøge regeringens arbejde gennem Kongressens udvalg.

Et demokratisk flertal i Senatet vil også ændre magtbalancen markant. Senatet har nemlig særlige beføjelser, blandt andet når præsidenten udpeger ministre, top­embeds­mænd og føderale dommere. Mange af disse udnævnelser skal god­kendes af Senatet.

Sådan er magten delt i USA

• Den lovgivende magt - Kongressen

  Består af Repræsentanternes Hus og Senatet. Kongressen vedtager landets love og kontrollerer blandt andet de føderale bevillinger.

• Den udøvende magt - præsidenten

  Præsidenten leder regeringen og sørger for, at lovene bliver ført ud i livet. Præsidenten kan nedlægge veto mod love vedtaget af Kongressen, men et veto kan under særlige betingelser tilsidesættes af Kongressen.

• Den dømmende magt - domstolene

  USA's føderale domstole med Højesteret i -toppen fortolker lovene og kan vurdere, om love og myndigheders handlinger er i strid med forfatningen.

Det betyder ikke, at Trump bliver magtes­løs, hvis Republikanerne mister et flertal. Præsidenten har sine egne beføjel­ser og kan blandt andet udstede præsi­den­tielle dekreter. Men hans mulig­heder for at få større og mere varige politiske ændringer gennemført vil blive mindre.

Derfor rækker valget ud over USA

Ved første øjekast kan et amerikansk midtvejsvalg virke som et internt politisk anliggende, men sammen­sætningen af Kongressen kan også få betydning uden for USA.

Kongressen er med til at træffe beslut­ninger om blandt andet offentlige udgifter, skatter, forsvar og USA's forhold til resten af verden. Politisk uenighed mellem præsidenten og Kongressen kan gøre det vanskeligere at træffe store beslutninger.

Det store spørgsmål bliver, hvem der sidder med flertallet, når Kongressen efter valget træder sammen igen i januar 2027. For selvom amerikanerne ikke vælger en ny præsident ved midtvejsvalget, så er de med til at bestemme, hvor meget den nuværende præsident kan få gennemført i sine sidste to år i Det Hvide Hus.