Midtvejsvalget kan blive et opgør med Trump

Når amerikanerne skal til stemmeurnerne 3. november 2026, er det med en repu­bli­kansk præsident i Det Hvide Hus, hvis popularitet er historisk lav. For Demo­krat­erne er spørgs­målet, om util­freds­heden med Trump kan omsættes til et flertal i Kongressen. Hvis de får flertal, vil Demo­krat­erne kunne indskrænke Trumps magt i de sidste to år af hans præsident­periode.

Historisk har midtvejsvalg typisk været en hård prøve for det parti, der har magten i Det Hvide Hus. Men i et stadig mere polar­iseret USA er utilfredshed ikke ens­betyd­ende med et parti­skifte. Vælgere, der er skuffede over Trump, kan i stedet vælge at blive hjemme, forklarer Niels Bjerre-Poulsen, lektor i historie og amerikanske samfunds­forhold ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

"Valgdeltagelsen bliver afgørende. Der kan være færre vælgere, der er parate til at skifte parti, men til gengæld mange, der undlader at stemme," forklarer Niels Bjerre-Poulsen. "Spørgsmålet bliver, hvilke vælgere der er mest motiverede for at møde op. Denne gang tyder alt på, at de demokratiske vælgere er topmotiverede, mens mange republikanske vælgere er frustrerede og skuffede."

Bliver kernevælgerne hjemme?

Ifølge Niels Bjerre-Poulsen kan manglende frem­møde blive Republi­kanernes problem. Trumps kerne­vælgere vil ikke stemme på Demo­kraterne, men nogle kan være skuffede over det, som præsidenten har leveret. Stigende priser presser mange amerikaneres privat­økonomi, mens valg­løfter om fred og økonomisk fremgang er svære at få øje på.

"Også blandt Trumps kerne­vælgere er mange tydeligvis skuffede. Fødevare- og benzin­priserne optager stadig vælgerne, og løftet om at undgå krige er heller ikke blevet indfriet. Det øger sand­synligheden for, at mange af Trumps kerne­vælgere bliver hjemme på valg­dagen," uddyber han.

Trump gør livet surt for partifæller

Det er samtidig svært for Repu­blikanerne at lægge ansvaret fra sig. Trump står stærkt i partiet, og republikanske kandidater risi­kerer at blive fanget mellem præsi­den­tens popularitet blandt kerne­vælg­erne og hans lave opbakning blandt resten af vælgerne.

"Som tommel­finger­regel trækker en præsident med dårlige menings­målinger sine parti­fæller med ned. Alligevel tør mange republi­kanske poli­tikere ikke lægge den afstand til Trump, som de egentlig burde, hvis de kun tilgodeså deres egen chance for gen­valg. Det er ikke nok at sige, at det er dem, der er på valg – ikke Trump," påpeger Niels Bjerre-Poulsen.

Økonomien er i højsædet

Præsidenten hævder, at den amerikanske økonomi står stærkt, mens kritikere peger på stigende priser, tab af industri­arbejds­pladser og en mindre arbejds­styrke end tidligere. For mange vælgere vil vurde­ringen afhænge af, hvordan de oplever deres egen hverdag.

"Den amerikanske økonomi har det måske ikke så dårligt, som den kunne have haft det, men den har det dårligere, end den burde," siger Niels Bjerre-Poulsen. "Der er mange bekymrende tegn. Problemerne, der kan skade Republikanerne, er i høj grad selv­skabte, blandt andet told­politikken og de økonomiske konse­kvenser af krigen i Iran."

Demokrater bør fokusere på økonomien

Mismodet giver Demokraterne en åbning, men partiet står fortsat svagt hos mange vælgere. Derfor kan valget komme til at handle mindre om klassisk parti­politik og mere om kandi­daternes evne til at tale til vælgernes privat­økonomi.

"Demokraterne gør klogt i at fokusere på leve­omkost­ninger frem for at tale om identitets­politiske emner, politi og immi­gration," vurderer Niels Bjerre-Poulsen. "Alt det, som deres republikanske mod­kandidater kan kategorisere som ”woke”. Hvis de gør privat­økonomien til hoved­temaet, giver alle menings­målinger dem gode mulig­heder for at vinde et solidt flertal i Repræsen­tanternes Hus, måske endda et lille flertal i Senatet."

Vigtig vælgergruppe

En vigtig gruppe kan blive latino-vælgerne, hvor Trump vandt indpas ved præsident­valget i 2024. Ifølge Niels Bjerre-Poulsen tyder den seneste udvikling på, at Demo­krat­erne er ved at vinde nogle af dem tilbage. Det kan blive særligt interessant i Texas, hvor en stærk demokratisk senats­kandidat, James Talarico, kan give et fingerpeg om, hvor varig Trumps fremgang blandt latino-vælgerne er.

Samtidig bliver delstaterne Michigan, Wisconsin og Pennsylvania centrale. Trump vandt staterne i 2016 ved at hente hvide arbejder­vælgere, Joe Biden vandt dem tilbage i 2020, og Trump vandt dem igen i 2024. Skal Repu­bli­kanerne klare sig godt, skal kandi­dat­erne fastholde nogle af de vælgere, Trump har lokket til.

"Det bliver meget interessant at se, om Repu­bli­kanerne kan finde kandidater, der kan genvinde disse vælgere, uden at Trump står på stemme­sedlen. Det Demo­kra­tiske Parti har ganske vist et image­problem, men de enkelte demokratiske kandidater kan godt være populære," fremhæver Niels Bjerre-Poulsen.

Magtbalancen kan ændre sig markant

Ifølge Niels Bjerre-Poulsen bliver Senatet det store spørgsmål. Demokraterne skal forsvare deres egne pladser og vinde fire nye for at få flertal. Opgaven er derfor vanskeligere end i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har mulighed for "en betydelig fremgang."

Hvor stort et nederlag Republikanerne risikerer at få, afhænger ikke kun af Trumps målinger, men også af valgdeltag­elsen og en håndfuld tætte valgkampe. Hvis Demo­krat­erne vinder både Repræ­sen­tanternes Hus og Senatet, vil magt­balancen i Washington ændre sig markant.