Forsvarsindustriens ordrebøger vil være fyldt i flere år

Da russiske kampvogne fyrede op for dieselmotorerne og trængte ind på ukrainsk territorium i februar 2022, var aggressionen startskuddet til det største militære angreb på et europæisk land siden 2. Verdenskrig. Men invasionen satte også gang i en kædereaktion af afledte konsekvenser, der fortsat er i færd med at udfolde sig.

Den russiske bjørns hærgen i Europas baghave medførte fra krigens start fordømmelse fra store dele af det internationale samfund, anført af USA. Hurtigt resulterede angrebet også i økonomiske sanktioner mod Rusland. Ukraine kunne glæde sig over massive våbenleverancer og milliardstore donationer, i takt med at ukrainerne på flere fronter havde succes med at dæmme op for den russiske offensiv. Siden har konflikten udviklet sig til en udmattelseskrig med store tab på begge sider.

Holdningsskifte i befolkningen

Fronterne på ukrainsk territorium er ikke alene om at have flyttet sig i løbet af krigen. Den blodige konflikt har også skubbet til bevidstheden hos borgere og politikere i Danmark og på resten af det europæiske kontinent, forklarer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier hos Forsvarsakademiet og en af landets førende eksperter på sit felt.

“De danske politikere har været mere forbeholdne, for der skal også være penge til alderdom, veje og sundhedsvæsen, og der er typisk ikke stemmer at hente ved at bruge penge på forsvaret. Men politikerne er blevet trukket til truget af den danske befolkning. Over en bred kam er den politiske vilje til at prioritere Europas forsvar og sikkerhed blevet skærpet, og der bruges nu flere penge på forsvaret i Danmark og resten af Europa.”

Politisk opbakning

Ifølge forsvarseksperten er der bred politisk opbakning til at bringe det danske forsvar op på et niveau, der modsvarer det forværrede trusselbillede.

“Man kan godt finde kritiske røster, bl.a. fra Enhedslisten, men flertallet bakker op. Da befolkningen og medierne også er med på vognen, er det svært at få en rigtig debat i gang, fordi alle synes, det er en god idé,” påpeger Peter Viggo Jakobsen.

Nyt liv i NATO-alliancen

Den politiske vilje til at øge investeringerne i militært isenkram og større styrker har pustet nyt liv i NATO, der i dag omfatter 32 medlemslande, heriblandt Danmark. Siden Ukraine-krigens udbrud er Finland og Sverige blevet optaget i alliancen.

“NATO er begyndt at stille meget større krav til, hvad de enkelte landes styrker skal kunne. Man har udviklet nye regionale forsvarsplaner, der skal gøre det muligt at stille med større styrker hurtigere end før. Det er ambitionen, at NATO skal kunne mobilisere 300.000 mand på 30 dage, hvis Rusland laver bøvl,” forklarer han.

Men til spørgsmålet om, hvorvidt NATO allerede nu kan modstå et angreb fra Rusland, er svaret desværre nedslående.

“Nej, det kommer til at tage noget tid. Men de russiske styrker er bundet i Ukraine, så de kommer ikke rendende foreløbig. På den måde køber Ukraine-krigen os noget tid, formentlig nogle år, til at få opstillet de rigtige styrker med den rette uddannelse og udstyr,” tilføjer den er-farne forsvarsekspert. ”Men vi er nødt til at kunne noget mere selv. Europa er under et dobbelt pres: fra USA og fra præsident Putin. Der ligger en latent trussel i, at USA vil flytte en del af sine styrker til Asien, fordi amerikanerne ser Kina som en større trussel.”

Travlhed hos våbenproducenter

Det generelle holdningsskifte til fordel for militær oprustning i Europa har ikke overraskende medført travlhed hos producenter af våben, ammunition og andet militært udstyr. Den geopolitiske uro har medført våbenbestillinger i milliardklassen.

Forsvarsaktier som ny megatrend

Hos Sydinvest har man også noteret sig de nye vinde, der blæser hen over det ændrede geopolitiske landskab. Nicolaj Jeppesen, seniorporteføljemanager for aktiefonden Sydinvest Megatrends, genkender det billede, som Peter Viggo Jakobsen tegner.

“Historisk har investeringer i forsvarsindustrien været forbundet med flere etiske overvejelser, og især europæere mente, det var mere rigtigt at investere andre steder. Den holdning er vendt 180 grader,” forklarer seniorporteføljemanageren. ”Politikerne opfordrer nu direkte pen-sionsselskaber og andre professionelle investorer til at bakke op om Europas fremtidige sikkerhed. Vi ser kraftige opjusteringer af globale forsvarsbudgetter, stor politisk opbakning og en generel accept af forsvarsinvesteringer.” 

Global sikkerhed er kampen værd

Ifølge Nicolaj Jeppesen har vi som samfund nået en erkendelse af, at fremtidig global sikkerhed er noget, vi er nødt til at kæmpe for.

“Sikkerhed er en forudsætning for alt andet i vores demokratiske samfund. Det udgangspunkt har ændret meget i investeringsbranchen, også hos vores egne kunder, som nu efterspørger forsvarsinvesteringer,” uddyber Nicolaj Jeppesen. ”Det er vores klare opfattelse, at fremtidig sikkerhed på kort tid har udviklet sig til at være en ny megatrend og også fremover vil være det.”

Behov for investeringer

De seneste mange års udhuling af europæiske forsvarsbudgetter betyder ifølge Nicolaj Jeppesen, at der er et stort aktuelt behov for nye investeringer, hvis Europas forsvar skal tilbage til tidligere tiders niveauer.

“Det vil afgjort tage tid, og det er en del af baggrunden for, at vi ser et spændende og langsigtet strukturelt investeringspotentiale inden for forsvar og sikkerhed,” til­føjer han.