12. aug. 2026 kl. 06:58
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Matas Q1: Kicks kikser igen - ny strategi på vej

Matas Q1: Kicks kikser igen - ny strategi på vej

Matas i Danmark driver i høj grad væksten hos Matas Group, der også står bag den svenske skønhedskæde Kicks i Sverige, Norge og Finland, der bevæger sig i den modsatte retning.

Det viser materialistkoncernens regnskab for det forskudte første kvartal af 2026/27 onsdag morgen.

Matas Group voksede med samlet 4,2 pct., hvor Matas i Danmark landede en vækst på 4,9 pct. Kicks bakkede derimod 0,3 pct. Ifølge estimater indsamlet af Matas selv forud for regnskabet lød analytikernes forventninger på en omsætningsvækst på 3,8 pct.

- Det går godt i Danmark. Men Kicks - særligt i Sverige - har gennem nogen tid været udfordret på omsætning og indtjening. Det skal der gøres noget ved. Derfor ændrer og forenkler vi organisationen og ledelsen i Norden, så vi kan rykke endnu tættere på kunderne og bedre udnytte det potentiale, vi har som samlet nordisk vækstvirksomhed, udtaler Matas-topchefen Mette Uglebjerg i en pressemeddelelse onsdag morgen.

I regnskabet fremgår det, at ændringen er et langsigtet strategisk skift skabt med henblik på at skabe en mere strømlinet organisation med klarere roller, færre ledelseslag og større ansvarlighed.

Den nye model ventes at give omkostningsbesparelser i løbet af det indeværende regnskabsår på omkring 15 mio. kr. og årlige besparelser på omkring 45-50 mio. kr. fra regnskabsåret 2027/28.

Derudover skriver Matas, at en opdatering af strategien lander i løbet af regnskabsåret.

Matas fastholder desuden sine forventninger til året om omsætningsvækst i niveauet 2-6 pct. i konstante valutaer, mens den ventede driftsmargin før særlige poster (EBITDA) fortsat er på mellem 14 og 14,5 pct.

ONLINE-HANDEL DRIVER MATAS DANMARK

Matas Danmark viser i første kvartal desuden stærk vind i sejlene fra online-handelen, der voksede med 17,4 pct. Samlet voksede online-handelen for Matas Group med 10,4 pct.

Kicks til gengæld viste et fald i online-handelen på 0,6 pct. i første kvartal.

Sideløbende har bestyrelsen i Matas valgt at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på 100 mio. kr.

Tabel for Matas' regnskab for første kvartal af 2026/2027:

Mio. kr.
Q1 2026/27Q1 2026/27 (e)Q1 2025/26
FY 2025/26
Omsætning
2161215420748776
Bruttoresultat
9589769553937
EBITDA før særlige poster
2643023021234
EBITDA-margin før særlige poster (%)
12,214,014,514,1
EBIT
86132136514
Nettoresultat
197464243

Tabel over Matas' forventninger til regnskabsåret 2026/27:

Pct.
Ved Q1 2026/27Ved FY 2025/26
Samlet omsætningsvækst
2-62-6
EBITDA-margin før særlige poster
14,0-14,514,0-14,5

= (e) estimater indsamlet af Matas selv blandt fire børshuse (DNB Carnegie, Danske Bank, SEB og Nordea) før regnskab

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 485 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig