29. sep. 2026 kl. 06:05
59 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

NKT bekræfter ambitioner og lover udbytte for første gang i 11 år - NY2

NKT bekræfter ambitioner og lover udbytte for første gang i 11 år - NY2

Kabelproducenten NKT bekræfter i forbindelse med sin investordag tirsdag sine mellemlange ambitioner og lover aktionærerne et udbytte på mindst 20 pct. af overskuddet fremover.

Det fremgår af en meddelelse, inden investordagen i svenske Karlskrona skydes i gang.

Prognosen for både 2026 og på mellemlang sigt fastholdes.

Samlet har NKT fire hovedpunkter for den fremtidige kapitalallokering med til aktionærerne tirsdag.

Senest, NKT udbetalte et ordinært udbytte, var efter regnskabsåret 2015. I begyndelsen af april 2016 udbetalte selskabet 4 kr. per aktie til aktionærerne.

STIGENDE PENGESTRØMME SKAL UDNYTTES

Men i de kommende år ventes pengestrømmene at vokse, og derfor opstiller NKT nu fire hovedpunkter for, hvordan den overskydende kapital skal prioriteres.

Første punkt er at opretholde en robust kapitalstruktur med en finansiel gearing på under 0 gange det operationelle driftsresultat (EBITDA), oplyser NKT.

Derudover skal der også gennemføres "værdiskabende investeringer gennem initiativer for organisk vækst" og laves strategisk relevante og værdiskabende opkøb, fortæller selskabet.

Et afgørende punkt er det også, at NKT vil udbetale udbytte med en årlig udlodning på minimum 20 pct. af det justerede nettooverskud.

Ambitionen er at fastholde et stabilt udbytte per aktie, og endelig vil NKT også tilbageførende eventuelt overskydende kapital derudover gennem aktietilbagekøb eller ekstraordinære udbytter, oplyser selskabet.

NYE PRIORITETER SKAL GIVE KLARE RAMMER

På tirsdagens investordag vil NKT-ledelsen bruge kræfterne på at fortælle, hvordan den aktuelle strategi, Charging Forward 2025, skal omsættes til langsigtet profitabel vækst, bedre pengestrømme og værdiskabelse.

- I dag bekræfter vi den strategiske retning og de mellemlange ambitioner, som vi præsenterede med Charging Forward. De grundlæggende drivkræfter bag elektrificeringen af samfundet er fortsat stærke, og NKT er godt positioneret til at skabe værdi med udgangspunkt i vores ledende markedsposition som en fokuseret leverandør af kabelsystemer, siger Claes Westerlind, der er administrerende direktør hos NKT, i meddelelsen.

- Da vi forventer at genere et stærkere cash flow i de kommende år, giver de prioriteter for kapitalallokering, som vi præsenterer i dag, en klar ramme for at balancere investeringer, finansiel styrke og udlodning til aktionærerne, fortsætter han.

I løbet af tirsdagens investordag vil NKT-ledelsen give yderligere indsigt i, hvordan ambitionerne skal imødekommes.

Derudover bruges dagen på at opdatere på udvidelsen af højspændingsfabrikken i Karlskrona, hvor investordagen også afholdes.

Udvidelsen gør ifølge NKT-anlægget i Karlskrona til verdens største fabrik for højspændingssøkabler.

Den kommercielle drift af de udvidede aktiviteter ventes påbegyndt i andet kvartal næste år. Det er lidt tidligere end oprindeligt planlagt, oplyser NKT.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 714 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig