21. sep. 2026 kl. 10:49
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Novo/CSO: Har flere tabletter på vej mod svær overvægt

Novo/CSO: Har flere tabletter på vej mod svær overvægt

Novo ser store muligheder inden for tabletbehandling af svær overvægt, hvor patienterne i stigende omfang foretrækker pillebehandling frem for injektionsbehandlinger. Pipelinen af nye tabletter indeholder derfor også en række skud på mål, fortæller Martin Holst Lange, forsknings- og udviklingsdirektør for Novo Nordisk, mandag på selskabets kapitalmarkedsdag.

- Inden for svær overvægt ser vi tabletter som en sand drivkraft i forhold til patienternes præferencer. Og hvis vi kan levere, hvad de ønsker i forhold til effekt, tolerabilitet og pris, hvilket vi kan, hvis vi lykkes med vores orale portefølje, så vil vi virkelig levere på patienternes behov, siger Martin Holst Lange.

Han kan fortælle, at Novo har tre orale vægttabsmidler på vej.

Længst fremme er oral zenagamtid, der giver et markant vægttab. Tilsvarende er tolerabiliteten fin, om end der er nogle bivirkninger forbundet med midlet.

Novo har også tabletten amylin 355 under udvikling. Her betegner Martin Holst Lange potentialet som utroligt stort, da tabletten giver et tocifret vægttab målt i procent ligesom tolerabilitetsprofilen betegnes som god.

Endelig har Novo oral ACSL5i under udvikling. Den har i dyremodeller vist stort vægttabspotentiale uden større bivirkninger.

- Og alle disse aktiver har vi til hensigt at have på markedet omkring indgangen til det nye årti, siger Martin Holst Lange.

Specifikt for lægemiddelkandidaten zenagamtid har Novo speedet udviklingsindsatsen for tabletversionen op.

- Vi ønsker at tilbyde zenagamtid som injektionsbehandling og som tablet. Derfor gennemfører vi også Amaze 9-studiet.

- Oprindeligt havde vi til hensigt at bringe tabletten senere på markedet, nu ønsker vi at gøre det simultant. Derfor er er Amaze 9 beregnet på tabletten, og så ønsker vi at bygge bro til alle de subkutane studier for søvnapnø, hjerte-kar og hjertesvigt i indlægssedlen for tabletten. Så vi venter simultan godkendelse og lancering med ens indlægssedler, når det kommer til de fordele zenagamtid giver, siger Martin Holst Lange.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 671 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig