17. feb. 2026 kl. 13:21
90 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Radiometer-ejer køber medicoselskabet Masimo for 10 mia. dollar

Radiometer-ejer køber medicoselskabet Masimo for 10 mia. dollar

Den amerikanske medicokoncern Danaher, der herhjemme er bedst kendt for opkøbet af Radiometer i 2004, har aftalt at købe medicoselskabet Masimo for lige under 10 mia. dollar.

Danaher byder 180 dollar per aktie eller 9,9 mia. dollar inklusive gæld - men fraregnet kontantbeholdningen - fremgår det af en meddelelse fra selskabet, efter at Financial Times tidligere tirsdag bragte rygter om opkøbet.

I tirsdagens amerikanske formarked tager investorerne godt imod opkøbet og sender Masimo-aktien op med 34,2 pct. til 174,60 dollar, mens Danaher indikeres 7,1 pct. lavere i 197,50 dollar.

Købet markerer Danahers største opkøb siden overtagelsen af GE's biotekforretning Cytiva for mere end 21 mia. dollar i 2020. Danaher udvikler og sælger produkter, der anvendes inden for bioteknologi, biovidenskab og diagnostik.

Masimo ventes at bidrage med 0,15-0,20 dollar per aktie til Danahers indtjening i det første fulde år efter opkøbet er gennemført.

Transaktionen har også påvirkning i Europa, hvor Frankfurt-noterede Qiagen dykker 4,1 pct. til 41,16 euro, da opkøbet af Masimo kan reducere chancerne for et opkøb af den hollandske producent af patientovervågningssystemer.

Citi-analytikere har tidligere påpeget, at Danaher, tyske Merck KGaA og Agilent "har været rygtet som potentielle opkøbere" af Qiagen.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 215 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig