03. mar. 2026 kl. 21:07
58 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/lukning: Presset aftog en smule med endte med flad - supermarkedsgigant ramte plet

USA/lukning: Presset aftog en smule med endte med flad - supermarkedsgigant ramte plet

De store aktieindeks på Wall Street faldt tirsdag - men formiddagens massive dyk på over 2 pct. blev nedtonet i løbet af handelsdagen.

Dermed gik det mere roligt for sig i det amerikanske end i Europa, hvor de ledende børser faldt over 3 pct. i kølvandet på et aktieudsalg på grund af den voksende konflikt i Mellemøsten med dertil højere oliepriser, bekymringer om inflation og den globale handel.

Nasdaq-indekset faldt 1,0 pct., det brede S&P 500-indeks gik 0,9 pct. tilbage, og Dow Jones tabte 0,8 pct.

- Selvom der ikke er sket meget grundlæggende siden i går, bliver investorerne mere ængstelige over krigens varighed og dens indvirkning på energipriserne, siger Joseph Tanious, investeringschef hos Northern Trust Asset Management, til Reuters.

Jed Ellerbroek, porteføljeforvalter hos Argent Capital Management, vurderer at "reaktionen indtil videre er meget tam," hvilket antyder, at investorernes risikotolerance stadig er nogenlunde intakt.

Irans trusler om at angribe ethvert skib, der forsøger at passere Hormuzstrædet, blev dog tirsdag aften imødegået af den amerikanske præsident, Donald Trump, der garanterede for skibenes sikkerhed gennem strædet.

Hormuzstrædet er en vigtig handelsvej, da en femtedel af verdens samlede olieforbrug transporteres gennem her.

Investorerne frygter, at endnu højere oliepriser kan skrue op for inflationen i hele økonomien og komplicere de pengepolitiske beslutninger fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der allerede kæmper med prisstigninger drevet af toldafgifter, skriver Reuters.

- Den amerikanske centralbank har forsøgt at få inflationen tilbage på 2 pct. og kæmpede for det allerede inde weekenden, siger Stephen Stanley, cheføkonom hos Santander, til Bloomberg News.

OLIEPRISEN I STAMPE

Trumps tilbud fik noget af dampen til at gå af olieprisen, og en tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, kostede tirsdag aften 73,83 dollar eller 3,7 pct. mere end mandag. Siden USA's og Israels angreb på Iran blev indledt i weekenden, er prisen steget 10 pct.

- Meget vil afhænge af olieprisen, pointerer Jim Reid, der er strateg hos Deutsche Bank og tilføjer, at enhver vedvarende stigning utvivlsomt vil udløse en mere markant bevægelse væk fra risiko.

KOPI AF NOVO-PILLE IKKE SKRINLAGT

Tanken om en kopi af Novo Nordisks Wegovy-pille er tilsyneladende ikke skrinlagt hos Hims & Hers apotekerpartner Strive Pharmacy fra den amerikanske delstat Arizona. Ifølge branchemediet Endpoints News har Strive planer om at få pillen tilbage på markedet via andre sundhedsudbydere. Spørgsmålet er blot hvornår.

Hims & Hers trak i januar en kopi af Novo Nordisks nylancerede og patenterede Wegovy-pille tilbage på det amerikanske marked efter pres fra de amerikanske myndigheder og et patentsøgsmål fra Novo Nordisk.

Hims faldt 4 pct., mens Novos amerikanske notering endte 3 pct. lavere.

Flyselskaberne endte uens i de sidste handelstimer tirsdag, mens andre rejserelaterede aktier fortsatte med at være under pres.

Flyselskabet American Airlines faldt, 0,5 pct. mens Delta Airlines steg 0,5 pct., mens krydstogtselskaberne Norwegian Cruise og Carnival faldt med henholdsvis 4,1 pct. og 2,1 pct.

SUPERMARKEDSGIGANT RAMTE PLET

Supermarkedsgiganten Target kom indtjeningsmæssigt bedre end ventet gennem sit fjerde kvartal, og prognosen overraskede også positivt, viste selskabets regnskab.

Også elektronikkæden Best Buy præsenterede tirsdag regnskab og prognose. Og den justerede indtjening per aktie viste sig særligt bedre end markedets forventninger, mens omsætningsprognosen er på niveau med analytikernes estimater.

De to selskaber trodsende den mutte tirsdagsstemning, og Target gik 6,8 pct. frem, mens Best Buy steg 7 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 186 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig