18. dec. 2025 kl. 08:17
153 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Den sure stemning fortsætter med Vestas i bund

Aktier/åbning: Den sure stemning fortsætter med Vestas i bund

Det går atter bagud på det danske aktiemarked torsdag, hvor Vestas falder til bunds i C25-indekset i de indledende handler.

C25 falder 0,4 pct. til 1773,42 fra start. Dermed er kursen sat mod femte handelsdag i træk med modgang til eliteaktierne.

På nyhedsfronten kan Vestas ellers glæde sig over en frisk australsk vindmølleordre, mens Pandora må se sit kursmål blive sænket hos både JPMorgan og RBC.

På makroscenen tager den Europæiske Centralbank, ECB, fokus senere på dagen, hvor årets sidste rentemøde afsluttes. Der er dog ikke lagt op til stor spænding, da det i høj grad forventes, at renteniveauet holdes i ro i 2,00 pct.

VESTAS SIKRER SIG AUSTRALSK ORDRE

Vestas kunne onsdag aften fremvise en australsk ordre på 108 megawatt (MW) fra kunden Tilt Renewables. Bestillingen lyder på 18 V162-6,0 MW Enventus-vindmøller samt en 30-årig serviceaftale.

Natten til onsdag præsenterede Vestas desuden en stor brasiliansk ordre på 828 MW, og med de to nye ordrer løber kvartalets foreløbige annoncerede ordrebog op på 2621 MW.

Vestas-aktien falder alligevel til bunds i C25-indekset med et minus på 0,9 pct. til 168,45 kr.

PANDORA FÅR SÆNKET KURSMÅL EFTER SØLVPRES

Pandora faldt onsdag 2,8 pct., da rekordhøje sølvpriser lagde pres på aktien. Efterfølgende er kursmålet blevet sænket hos amerikanske JPMorgan til 845 kr. fra 900 kr. og hos canadiske RBC til 750 kr. fra 850 kr.

Begge finanshuse fastholder deres neutrale anbefalinger på henholdsvis "neutral" og "sector perform", viser data fra Bloomberg News.

Torsdag falder smykkeaktien med yderligere 0,3 pct. til 692,40 kr.

Hos servicekoncernen ISS har man sikret sig en udvidelse af en kontrakt med en europæisk kunde, der opererer inden for den finansielle sektor.

Kontraktudvidelsen lægger omkring 100 mio. kr. oven i aftalen, som bringer den årlige omsætning op på over 300 mio. kr., skriver servicekoncernen torsdag morgen.

ISS-aktien går frem med 0,2 pct. til 212,80 kr.

Det kommende C25-selskab FLSmidth har desuden sikret sig kontrakt på levering af udstyr til et nyt kobberkoncentratoranlæg i Sydamerika.

Ordren har en værdi på ca. 405 mio. kr., og blev bogført i fjerde kvartal 2025, oplyser FLS i en meddelelse.

FLS-aktien stiger 2 pct. til 435 kr.

På regnskabsfronten er Roblon aktuel med sit regnskab for fjerde kvartal. De helt store overraskelser er dog formentlig udeladt, efter at selskabet fremlagde friske forventninger og foreløbige tal for regnskabsåret tidligere i december.

Roblon skyder op med 6,4 pct. til 149 kr. i de indledende handler, og aktien er nu steget godt 30 pct. i ugens løb, efter at Jakob Have, investor og stifter i Nordic Compound Invest, kaldte aktien "virkelig billig" i en historie hos Euroinvestor tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 197 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig