26. maj 2026
35 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Aktier/åbning: Rockwool i front af stigende C25

Aktier/åbning: Rockwool i front af stigende C25

Det danske aktiemarked åbner i marginalt grønt terræn tirsdag, hvor aktien i Rockwool stiger til tops efter positivt analytikernyt.

Samlet stiger det danske eliteindeks, C25, med 0,2 pct. til 1789,01.

I modsætning til flere øvrige europæiske markeder, der steg ganske pænt mandag havde det danske aktiemarked lukket i forbindelse med 2. pinsedag, mens amerikanerne holdt fri i forbindelse med Memorial Day.

Fokus er forsat på udviklingen i Mellemøsten, hvor det giver blandende signaler, at USA har angrebet raketramper og skibe i det sydlige Iran. Den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, har ifølge nyhedsbureauet AFP da også udtalt, at en fredsaftale stadig er mulig.

EU-EKSPERTPANEL ANBEFALER GODKENDELSE AF WEGOVY 7.2 MG ENGANGSPEN

På den hjemlige front er det begrænset med større selskabsspecifikke nyheder.

Dog kunne Novo Nordisk sent fredag fortælle, at et ekspertpanel under de europæiske lægemiddelmyndigheder, EMA, har anbefalet en godkendelse af selskabets engangspen med fedmemidlet Wegovy i en dosis på 7,2 milligram (mg).

Novo Nordisk venter at lancere løsningen, der allerede er tilgængelig i USA og Storbritannien, i EU i tredje kvartal i år.

Det var den anden positive anbefaling, som Novo fik fra EU fredag. Tidligere fredag havde Novo kunnet fortælle, at EMA's videnskabelige komité for lægemidler havde anbefalet godkendelse af vægttabsmedicinen Wegovy i pilleform i EU.

Novo Nordisk-aktien stiger 1 pct. til 291,75 kr.

LUNDBECK FÅR GODKENDT MIGRÆNE-LÆGEMIDDEL I SYDKOREA

Lundbeck kan glæde sig over at være kommet skridtet videre i godkendelsesproceduren med sit migrænemiddel i Sydkorea. Her har ministeriet for fødevare- og lægemiddelsikkerhed (MFDS) netop godkendt Vyepti til behandling af voksne med migræne.

Det meddelte Lundbeck tirsdag morgen.

Lundbecks B-aktie stiger med 0,9 pct. til 42,18.

ROCKWOOL FÅR HÆVET KURSMÅLET EN SMULE AF BERNSTEIN

Rockwool kan konstatere, at analytikerne hos Bernstein har haft regnemaskinen fremme og regnet sig frem til et nyt kursmål på 245 kr. Det er 10 kr. mere end det hidtidige kursmål på 235 kr. Anbefalingen er stadig "outperform".

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Rockwools B-aktie øger med 2,1 pct. til 195,90 kr.

BRØNDBY IF FYRER CHEFTRÆNER PÅ GRUND AF SKUFFENDE RESULTATER

Brøndby IF ophævede fredag aften samarbejdet med cheftræner Steve Cooper og assisterende træner Alan Tate med omgående virkning. Samtidig er teknisk direktør Julius Ohnesorge forfremmet til fodbolddirektør.

Scott McLachlan, næstformand i Brøndbys bestyrelse, forklarer til klubbens hjemmeside fyringen af cheftræneren og den assisterende træner med, at resultaterne og præstationerne ikke har levet op til forventningerne.

Brøndby IF's aktie stiger med 1,1 pct. til 0,27 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 31 anmeldelser