05. nov. 2026 kl. 11:52
43 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ambu går rent hjem med regnskab og fastholdt langt mål - NY

Ambu går rent hjem med regnskab og fastholdt langt mål - NY

Ambu er med en stærk toplinjevækst i fjerde kvartal og et fastholdt mål for udgangen af Zoom Ahead-strategien i høj kurs blandt investorerne.

Samtidig luner det, at medicoselskabet har igangsat et aktietilbagekøbsprogram for op mod 400 mio. kr. og foreslået et udbytte på 0,56 kr. per aktie til aktionærerne.

Aktien i Ambu ligger med i toppen af C25 med et plus på 7,2 pct. til 92,50 kr.

Foruden aktietilbagekøbsprogrammet har Ambu med den gentagede lange prognose om en EBIT-margin på over 20 pct. i 2029/30 klaret en mulig hurdle, vurderer JPMorgan ifølge Reuters.

Ambu har i sit regnskab ændret sine forventninger i 2027/28. Her ventes nu en indtjeningsvækst på mere end den organiske vækst i perioden. Tidligere var der ventet en EBIT-margin på omkring 20 pct.

Ændringen, der implicit peger på en EBIT-margin under det hidtil ventede i 2027/28, var dog helt ventet i markedet.

I fjerde kvartal omsatte Ambu for 1700 mio. kr. mod en forventning om 1695 mio. kr., og den organiske vækst endte på 13,9 pct. mod ventet 13,8 pct. Imens var indtjeningen mere til den svage side med en EBIT-margin på 17,2 pct. mod ventet 19,0 pct.

Det var vanen tro forretningsområdet Endoscopy Solutions, der trak den største del af læsset. Organisk voksede divisionen 21,2 pct. i kvartalet. Også Patientmonitorering havde fremgang i kvartalet, mens Anæstesi omvendt sivede på grund af lavere volumener og tabt eksklusivitet i USA.

Tabel over Ambus regnskab for fjerde kvartal af det skæve regnskabsår 2025/26:

Mio. kr.
Q4 25/26Q4 25/26 (e)
Q4 24/25FY 25/26FY 25/26 (e)
FY 26/27 (e)FY 24/25
Nettoomsætning
1700169514666471646671976037
Organisk vækst i %
13,913,810,010,19,910,713,1
- Endoscopy Solutions
21,220,612,416,416,214,515,4
- A&PM
2,83,26,40,40,54,59,9
Driftsresultat (EBIT)293-147851--784
EBIT-margin (%)
17,219,010,013,213,615,413
Nettoresultat
247264115642613842609
Udbytte per aktie (i kr.)---0,56---

(e) = medianestimater indsamlet af selskabet selv frem til 22. oktober.

Ambus forventninger til regnskabsåret 2026/27:

%Ved Q4
Organisk vækst9,5-11,5
EBIT-margin13-15

.\\˙ MarketWire