11. nov. 2026 kl. 13:28
47 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Anthropics gigantiske børsnotering meldes overtegnet flere gange

Anthropics gigantiske børsnotering meldes overtegnet flere gange

Børsnoteringen af Anthropic, der står bag sprogmodellen Claude, har tiltrukket ordrer på flere gange det antal aktier, der er til rådighed.

Meldingerne om interessen for børsnoteringen, der kan blive historiens største, kommer fra personer med kendskab til sagen, beretter Bloomberg News.

Efterspørgslen er drevet af såkaldte tilkendegivelser om interesse for større ankerinvesteringer, oplyser kilderne.

Producenten af chatbotten Claude og selskabets medstiftere søger at rejse op til 90,4 mia. dollar gennem børsnoteringen og en privat aktieplacering, fremgår det af selskabets dokumenter.

Samlet set vil de to kapitalrejsninger være større end SpaceX' børsnotering og dermed blive den største børsnotering nogensinde.

Selskabet sigter mod en fuldt udvandet værdiansættelse på omkring 1400 mia. dollar, hvilket er lavere end det niveau, som nogle investorer havde forventet, at selskabet ville ende på.

Tidligere onsdag har Financial Times dog bragt rygter om, at investeringsbankerne bag børsnoteringen allerede overvejer at øge værdiansættelsen af selskabet til 1500 mia. dollar eller mere efter stor interesse fra investorer.

.\\˙ MarketWire