19. aug. 2026 kl. 09:12
76 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Bar Djus i største fald nogensinde

Bar Djus i største fald nogensinde

Bar Djus kan man vidst godt kalde det omvendte af en børsdarling. Det er nemlig nærmest kun gået nedad for selskabet på vækstbørsen First North siden noteringen i juni.

Og onsdag er det heller ingen undtagelse.

Juiceselskabet falder ved middagstid 16,2 pct. til 2,80 kr., hvilket er det største fald og det laveste niveau for aktien nogensinde. Det kommer, i kølvandet af at selskabet har nedjusteret sine forventninger til året, leveret et regnskab med minus på bundlinjen og haft stoledans i bestyrelsen.

Hvis man starter fra en ende af, nedjusterede selskabet tirsdag aften forventningerne til omsætningen i 2026 til 21-24 mio. kr. mod tidligere udmeldte 24-31 mio. kr.

- Justeringen skyldes primært, at indkøringen af den nye salgsorganisation har taget længere tid end oprindeligt forventet, hvor især forventningerne til det tyske marked ikke længere forventes realiseret i 2026, og er udskudt til næste år, skriver selskabet.

Onsdag morgen er Bar Djus så aktuelle med regnskabet for første halvår. Her er omsæltningen vokset til 10,97 mio. kr mod 9,97 mio. kr. i de første seks måneder af 2025.

Dog er resultatet på bunden tynget af store investeringer i halvåret i forbindelse med selskabets børsnotering. Resultatet før skat lander dermed på negative 3,8 mio. kr. mod minus 646.000 i samme halvår sidste år.

Ved regnskabet onsdag morgen kom det også frem, at selskabets formand og næstformand for bestyrelsen har byttet pladser.

Nu skal Thomas Wad Jelle være bestyrelsesformand, mens Henrik Busch træder tilbage og bliver næstformand. Det sker ifølge selskabet for at "sikre kontinuitet og fokus," lyder det i meddelelsen umiddelbart efter regnskabets offentliggørelse.

- Som ny formand vil jeg have særligt fokus på tre ting: At vi har de rette kompetencer i både ledelsen og bestyrelsen, der understøtter vores ekspansionsplaner. (...) Dernæst skal vi sikre, at vores salgsmetoder og go-to-market bliver skaleret og giver resultater på tværs af vores nye salgsorganisation og geografier. Som det sidste punkt skal vi sørge for hele tiden at have et skarpt strategisk fokus, der forplanter sig i hverdagsbeslutningerne, lyder det fra den nye bestyrelsesformand Thomas Wad Jelle.

Bar Djus er siden noteringen den 9. juni faldet 31,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 528 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig