14. aug. 2026 kl. 05:32
183 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Biomar/Nordea: Kursmål løftet med en tier efter opjustering og regnskab

Biomar/Nordea: Kursmål løftet med en tier efter opjustering og regnskab

Fiskefoderselskabet Biomar har efter onsdagens opjustering og regnskab fået sat sit kursmål op til 140 kr. fra 130 kr. af Nordea.

Nordea holder i samme ombæring fast i anbefalingen "køb", viser data fra Bloomberg News.

Biomar løftede onsdag eftermiddag forventningerne til omsætningen med 1 mia. kr. til 17-18 mia. kr. samt til driftsresultatet med 100 mio. kr. til 1,2-1,3 mia. kr.

Opjusteringen blev blandt andet begrundet med højere råvarepriser og valutamedvind, og Biomar henviser i regnskabet blandt andet til forstyrrelser forårsaget af vejrfænomenet El Niño.

På børsen blev der taget godt imod meldingerne fra Biomar, da aktien onsdag blev løftet med 3,4 pct. og kursstigningen accelererede torsdag med et plus på 6,3 pct. til 125,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 566 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig