Diagnostikselskabet Bioporto kigger i 2026 ind i et år med en ventet reduktion af driftsunderskuddet.
Yderligere ventes de nuværende likvide midler også fortsat at være store nok til at dække de forventede udgifter gennem 2026, fremgår det af det endelige regnskab for 2025.
Biotekselskabet opnåede sidste år en omsætningsvækst på 11 pct. til 40,3 mio. kr.
Det meste af væksten er drevet af en fremgang i salget af NGAL-nyretesten på 22 pct. til 28,2 mio. kr.
Målt på driftsindtjeningen, EBITDA, blev tabet øget med 8 pct. til 76,5 mio. kr.
- Vigtige strategiske og definerende milepæle blev nået i 2025. Jeg er tilfreds med resultaterne og de nåede milepæle, udtaler koncerndirektør Carsten Buhl i regnskabet.
Bioporto fastholder forventningerne for 2026, der blev præsenteret den 5. februar.
Selskabet venter fortsat en omsætning på 48-58 mio. kr. og et negativt justeret driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 50-60 mio. kr.
Dermed er der udsigt til fremgang på mere end 20 pct. på begge poster i forhold til 2025.
Målene for 2028 er uændrede med en omsætning i regnskabsåret 2028 mellem 150-200 mio. kr. og en justeret EBITDA-margin på mindst 15 pct.
Tabel over Bioportos årsregnskab for 2025:
| Mio. kr. | FY 2025 | Q4 (f) | 2024 | Q4 2024 | ||||
| Omsætning | 40,3 | 11,6 | 36,2 | 7,8 | ||||
| Justeret EBITDA | -76,5 | -13,7 | -70,6 | -19,5 | ||||
| EBIT | -86,1 | - | -75,5 | - | ||||
| Resultat før skat | -87,6 | - | -73,7 | - | ||||
| Nettoresultat | -82,1 | - | -68,2 | - | ||||
| Udbytte pr. aktie (kr.) | 0 | - | 0 | - |
(f) foreløbige tal præsenteret den 5. februar.
Bioportos forventninger til 2026:
| Mio. kr. | Ved FY 2025 | Før FY 2025 (5.02.2026) |
| Omsætning | 48-58 | 48-58 |
| Justeret EBITDA | -50 til -60 | -50 til -60 |
.\\˙ MarketWire