26. okt. 2026 kl. 10:27
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Boozt rydder op i ledelseslaget og oppræciserer prognosen

Boozt rydder op i ledelseslaget og oppræciserer prognosen

Boozt annoncerer mandag et restruktureringsprogram, der primært er rettet mod ledelsesniveauet og siger i den forbindelse farvel til selskabets kommercielle direktør og medstifter, Peter G. Jørgensen, og HR-chef Sandra Joy Sahlertz.

Begge forlader selskabet med omgående virkning, og samlet set vil Boozt fjerne omkring ti stillinger på ledelsesniveau i den kommercielle organisation, fremgår det af en meddelelse mandag formiddag.

Finansielt betyder ændringerne fratrædelsesomkostninger på 40 mio. svenske kr. i år, men samtidig vil det også reducere omkostningsbasen og give et løft til EBIT-marginen på helårsbasis på cirka 0,3 pct.point.

For 2026 betyder det, at Boozt oppræciserer sine forventninger til den øvre del af det tidligere kommunikerede spænd på 6,5-7,0 pct. for den justerede EBIT-margin.

- Hos Boozt har vi altid lagt vægt på at holde vores organisation enkel, effektiv og fokuseret. I takt med at vi fortsætter med at udvikle vores virksomhed, tager vi yderligere skridt til at strømline vores kommercielle drift, reducere den organisatoriske kompleksitet og sikre et klart ansvar på tværs af organisationen, siger Hermann Haraldsson, der er administrerende direktør for og stifter af Boozt, i meddelelsen.

- Disse ændringer betyder desværre også, at vi må sige farvel til kolleger, der har spillet en vigtig rolle i Boozts succes. Peter G. Jørgensen har spillet en afgørende rolle i vores udvikling helt fra begyndelsen, og jeg er personligt taknemmelig for hans dedikation, engagement og de mange år, vi har arbejdet sammen. Jeg vil også gerne rette en stor tak til Sandra Joy Sahlertz og alle de berørte kolleger for deres bidrag til Boozt og ønske dem alt godt fremover, fortsætter han.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig