20. okt. 2026 kl. 15:53
52 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Carrefour sænker forventningerne efter uro i hjemlandet

Carrefour sænker forventningerne efter uro i hjemlandet

Politisk uro i Frankrig har fået supermarkedsgiganten Carrefour til at sænke forventningerne.

Det skriver Carrefour i sit regnskab for tredje kvartal, hvor der refereres til en forværring af "social- og sikkerhedssituationen".

Topchef Alexandre Bompard siger i meddelelsen, at situationen i Frankrig er "uden fortilfælde".

- Der er en høj grad af usikkerhed angående forbrugernes købsmønstre og de forhold, som vores butikker vil være i stand til at være åbne i, siger han ifølge Bloomberg News.

- På vej ind i den afgørende årsafslutning for detailsektoren har situationen allerede haft en betydelig påvirkning på forbruget, som i forvejen er under pres fra stigende energipriser, og det påvirker driften af vores butikker.

Carrefour venter nu en "stabil til lav vækst" i den justerede indtjening per aktie sammenlignet med 2025. Tidligere var der ventet en høj encifret vækst. Desuden ventes væksten i den tilbagevendende indtjening nu blot at vokse 0-0,15 pct.point mod tidligere over 0,25 pct.point.

Supermarkedskædens tredje kvartal var ellers bedre, end analytikerne havde regnet med.

På sammenlignelig basis voksede salget 2,3 pct. fraregnet salg af brændstof mod en forventning om 2,0 pct.

I alt løb det op i en omsætning på 22,69 mia. euro moms inklusive. Her var ventet 22,58 mia. euro.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig