Danske Bank har vedtaget et ekstraordinært udbytte på 5 mia. kr., eller 6,14 kr. per aktie, som vil blive udbetalt den 5. maj. Samtidig varsler bestyrelsen en ny udbyttepolitik og store udbetalinger til aktionærerne i årene frem mod 2028.
Det fremgår af bankens nye 2028-plan.
Her ændrer banken sin udbyttepolitik, så den fremover vil sende en større portion af årets overskud til aktionærerne. Fremover vil 60-70 pct. af årets resultat blive sendt til aktionærerne mod tidligere 40-60 pct.
- For perioden 2026-2028 forventer vi et samlet udbyttepotentiale på over 55 mia. kr., og vi har en ambition om at foretage yderligere kapitaludlodning og aktietilbagekøb alt afhængig af vores indtjening, kapitalgrundlag og markedsforholdene, mens vi samtidig understøtter væksten i vores forretning og fortsætter investeringerne i de digitale løsninger og rådgivningen, skriver banken.
.\\˙ MarketWire