DFDS vinker farvel til Mathieu Girardin, som siden oktober 2022 har været chef for rederiets færgedivision og medlem af koncernledelsen.
Det fremgår af en børsmeddelelse fra rederiet.
- Jeg vil gerne takke Mathieu for hans bidrag til DFDS. Under hans ledelse har Ferry Division styrket og udvidet sit netværk samt forbedret de organisatoriske kapaciteter for at fremtidssikre divisionen, siger DFDS-topchefen, Michael Hansen, i meddelelsen.
Mathieu Girardin forlader stillingen allerede 14. august. Der er nu sat gang i processen med at finde en ny færgechef, og i mellemtiden vil Michael Hansen overtage ansvaret for området.
- Idet vi går ind i den næste fase af vores igangværende transformation, vil ledelsesskiftet bringe nye perspektiver til vores strategiske retning, lyder det videre.
.\\˙ MarketWire