Kunstig intelligens, AI, bidrager væsentligt til den økonomiske vækst i eurozonen, vurderer Den Europæiske Centralbanks cheføkonom, Philip Lane.
- AI bidrager i øjeblikket væsentligt til væksten i euroområdet, drevet af både investeringer i indførelse af AI og de europæiske virksomheders rolle i den globale forsyningskæde inden for AI.
- Undersøgelser blandt virksomheder og husholdninger viser, at der er en betydelig udbredelse af AI, omend den er ujævnt fordelt på tværs af sektorer og demografiske grupper, siger Lane under en tale i San Francisco fredag ifølge Bloomberg News.
Væksten i eurozonen var 0,4 pct. i tredje kvartal fra andet kvartal.
De seneste oplysninger ECB har indsamlet fra virksomheder viser, at der er en meget stærk stigning i efterspørgslen efter blandt andet elektronik.
ECB's cheføkonom er dog stadig usikker på, hvor hurtigt det går.
- Imidlertid befinder indførelsen af kunstig intelligens sig stadig på et relativt tidligt stadium, og omfanget og tidspunktet for kunstig intelligens’ potentiale til at forandre hele økonomien er fortsat meget usikkert, siger Philip Lane ifølge Bloomberg.
.\\˙ MarketWire