Euro mister kraft over for toneangivende valutaer onsdag, da der er voksende bekymring om statsfinanserne og den politiske uro i Europa med Frankrig i centrum.
Over for det britiske pund svækkes euro med godt 0,4 pct. til 84,48 pence, og det er det laveste niveau siden juni 2025.
Samtidig ligger den tæt på det laveste niveau i et år mod den japanske yen, og tidligere på ugen ramte den det laveste niveau i 17 måneder over for den amerikanske dollar, skriver Bloomberg News.
I Frankrig er målene for budgetunderskuddet ikke blevet nået, det politiske arbejde er kørt fast, og næste år venter et præsidentvalg.
- Bekymringerne om Frankrigs manglende evne til at reducere sit budgetunderskud er blevet forstærket af usikkerheder forbundet med det forestående franske præsidentvalg, siger Jane Foley, strateg i Rabobank, ifølge Bloomberg News.
Stigende franske renter og et bredere frasalg af højt forgældede europæiske landes statsobligationer lægger ekstra pres på euro, lyder det videre.
- Euro er i en klemme: Svaghed i de franske obligationer tynger den fælles valuta, men den mest sandsynlige kilde til lettelse for de franske statsobligationer - en mere lempelig ECB - ville ikke gavne den meget, siger Conor Cooper, der strateg hos Bloomberg.
.\\˙ MarketWire