20. maj 2026
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/aktier: Fremgang for tredje dag i træk - lettelse i olieprisen og renter hjælper

Europa/aktier: Fremgang for tredje dag i træk - lettelse i olieprisen og renter hjælper

Der er god stemning på tværs af de europæiske aktiemarkeder onsdag, hvor gode regnskabstakter og fald i energipriser og renter er med til at løfte humøret, selv om der ikke er meget opløftende nyt fra Mellemøsten at hænge sin hat på.

Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks går det frem med 0,5 pct. kort efter middag. Det er desuden tredje dag i træk med plus til indekset.

- Forhandlingerne mellem USA og Iran ser i øjeblikket ud til at være gået i stå. Man kan aldrig udelukke en pludselig eskalering, hvis Donald Trump bliver utålmodig over manglende fremskridt, siger Joachim Klement, strategichef hos Panmure Liberum, ifølge Bloomberg News.

I mellemtiden bakker olieprisen dog med 1,5 pct., og det giver samtidig lidt lettelse på obligationsmarkederne, som har været ramt af urolig stemning siden Iran-krigens begyndelse.

Og mens der ventes på afgørende nyt fra USA og Iran, kan investorerne også hæfte sig ved, at det generelt har været en glimrende regnskabsomgang for de europæiske selskaber.

Ifølge Bloomberg Intelligence har selskaberne, som har aflagt tal, i snit leveret vækst i indtjeningen på 7,5 pct. i løbet af kvartalet. Det er et godt stykke over de 2,5 pct., som analytikerne på forhånd havde ventet.

Inden der for alvor kan jubles, venter et drønvigtigt regnskab fra den anden side af Atlanten, hvor chipkæmpen Nvidia onsdag aften leverer tal for sit første kvartal. Med sin enorme størrelse på godt 5300 mia. dollar i børsværdi og som frontløberen inden for kunstig intelligens kan Nvidia, alt efter hvordan det er gået, sætte retningen for den globale appetit på aktier.

Inden da får Europas største selskab, hollandske ASML, positiv opmærksomhed. Koncernen, som leverer udstyr til netop chipindustrien, stiger 3,8 pct., efter at UBS har skruet op for forventningerne til aktien.

Det nye kursmål på 1900 euro er det højeste blandt Bloombergs analytikerindberetninger og indikerer et potentiale på 52 pct. fra tirsdagens lukkekurs.

Britiske RS Group og tjekkiske CSG kæmper samtidig om topplaceringen i Stoxx 600, efter at de hver især har fremlagt gode regnskaber.

RS Group, som leverer industri- og elektronikprodukter, stiger 12,9 pct., mens CSG, som råder over omkring 100 datterselskaber inden for særligt forsvarsindustrien, ligger med et plus på 12,2 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

4
Baseret på 18 anmeldelser