Vores teknologiaktier har haft en særdeles positiv udvikling i 2026. Efter en noget tøvende start er teknologiaktierne for alvor steget i april og maj. En stor appetit fra investorerne verden over for at investere i aktier indenfor datacentre og kunstig intelligens har også begunstiget vores portefølje. Det er specielt vores aktier indenfor microchip industrien, der har trukket afkastudviklingen. Aktier som ASML, Infineon og Suess Microtec er alle steget mellem 75-150 %. Samlet set er Teknologisk Suverænitet den af vores trende, der er steget mest i 2026.
Teknologisk Suverænitet
Europas Forsvar
De europæiske forsvarsaktier har givet et flot afkast til trods for en del turbulens i løbet af året. I 2026 er pengene i højere grad flyttet mod de forsvarsselskaber, der fokuserer på højteknologiske løsninger specielt indenfor antiluftskytssystemer og droneteknologier. Det er norske Kongsberg et godt eksempel på. De producerer nogle af de mest avancerede luftforsvarssystemer og missilsystemer i verden. Ordrebøgerne for de europæiske forsvarsaktier har nu rundet 400 mia. euro, og vi begynder nu at se, at leveringerne af forsvarsløsningerne intensiveres til gavn for virksomhedernes indtjening.
Rebuild Europe
Aktierne indenfor Rebuild Europe temaet har generelt haft en lidt blandet udvikling, men har dog givet et tocifret afkast i 2026. Vores aktier indenfor Materialer, såsom stålaktierne Arcelor Mittal og svenske SSAB samt mineudstyrs-selskabet Sandvik har leveret flotte afkast. Et andet område, der har været positivt i 2026, er energiområdet, hvor aktier som franske Nexans, der laver kabler til energinettet, og spanske Grenergy har klaret sig rigtig godt. Grenergy har en meget effektiv batteriteknologi til lagring af strøm i energinettet, og herudover har selskabet en stærk portefølje af alternative energikilder til produktion af strøm.
Strategisk Finansiering
De finansielle aktier har generelt været igennem en moderat, men positiv udvikling i 2026. Det har primært været de traditionelle banker, men også børserne, som Deutsche Boerse og Euronext, der har klaret sig bedst.
Alle afkast-data er pr. 31. maj 2026