17. apr. 2026 kl. 15:59
75 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Luftfart og energi gik i hver sin retning efter godt nyt fra Mellemøsten

Europa/lukning: Luftfart og energi gik i hver sin retning efter godt nyt fra Mellemøsten

En åbning af Hormuzstrædet og mere positive meldinger fra Mellemøsten spredte fredag jubelstemning på det europæiske aktiemarked, hvor særligt luftfartsaktierne og energiaktierne skilte sig ud.

Med nyheden om åbningen faldt oliepriserne nemlig gevaldigt, og det gjorde godt for de nødlidende luftfartsselskaber, mens det tyngede hos energiselskaberne.

Det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 steg 1,6 pct.

Helt i bunden og uafhængigt af meldingerne fra Mellemøsten faldt franske Alstom med hele 27,2 pct., efter at togproducenten suspenderede sin prognose.

Fredag eftermiddag berettede mediet Axios om, at USA og Iran nu sad med en tre siders forhandlingsplan, der blandt andet omfattede, at Iran opgiver sin berigede uran mod at få frigivet 20 mia. dollar i indefrosne midler.

Derefter oplyste den iranske udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Hormuzstrædet var åbent for alle kommercielle skibe, imens våbenhvilen mellem de to lande står på. Og efter det kunne USA's præsident, Donald Trump, så meddele, at den amerikanske blokade af strædet fortsat er aktiv, indtil en endelig aftale er fuldstændig indgået.

Nyheden havde ved europæisk børslukning sendt oliepriserne ned med over 10 pct.

Det gav bonus til de europæiske luftfarts- og rejseselskaber. Størst var opturen hos Ryanair, der steg 7,5 pct. Imens gik Carnival, der sejler krydstogtsskibe, frem med 7,1 pct. ,og Deutsche Lufthansa steg 6,9 pct.

Samlet steg sektoren 4,7 pct.

I modsat ende faldt energisektoren 4,2 pct., og her var det særligt norske Equinor, britiske BP og italienske Eni, der sakkede efter med minusser i niveauet 7,0-7,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 247 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig