14. aug. 2026 kl. 15:43
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Mærsk sejlede i front på ellers småsur dag

Europa/lukning: Mærsk sejlede i front på ellers småsur dag

Mærsk blev vinderen på det europæiske aktiemarked fredag, hvor softwareaktierne sideløbende nød godt af opkøbsrygter fra USA.

Samlet var det dog en småsur omgang for det fælleseuropæiske Stoxx 600, som bakkede 0,2 pct.

Trods blandede nyheder fra Mellemøsten og en masse europæiske regnskaber har det været en relativt afdæmpet uge for Stoxx 600, som ligger snublende tæt på det rekordniveau, som blev sat i starten af ugen.

- I en forholdsvis rolig periode har markederne med succes fordøjet de nøgletemaer, der tidligere dominerede overskrifterne, og er nu på vej mod nye rekordniveauer, siger Guillermo Hernandez Sampere, chef for handel hos MPPM, ifølge Bloomberg News.

Mærsks B-aktie steg 8,8 pct., og det var nok til at bringe rederiet helt i front blandt de store europæiske aktier.

Det er anden dag i træk med optur til aktien, og baggrunden var et klart bedre end ventet regnskab for andet kvartal torsdag morgen, der også indeholdt en betydelig opjustering af forventningerne.

Der var også gode takter for softwareaktierne, efter rygter om at kapitalfonden Silver Lake er i forhandlinger om at købe det amerikanske HR-softwareselskab Workday.

Rygterne, der blev bragt torsdag aften af Reuters, var med til at drive Workday i vejret med 17,8 pct. i USA, og fredag smittede det af på branchen i Europa.

Tyske Nemetschek steg 8,4 pct., og for franske Dassault Systemes blev det til et plus på 3,6 pct.

Den tyske softwarekæmpe SAP gik desuden frem med 2,8 pct.

I den sure ende dumpede Zealand Pharma til bunds med et minus på 5,9 pct., dog uden at der lå åbenlyse årsager til grund.

Der var også tømmermænd for mineselskabet Antofagasta efter en nedjustering torsdag.

Mineselskabet har sænket forventningerne til årets produktion grundet dårligt vejr ved Los Pelambres-minen i Chile, og det sendte torsdag aktien ned med 6,8 pct.

Fredag gik det yderligere bagud med 4,6 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 498 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig