25. mar. 2026 kl. 16:52
38 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Optur på baggrund af spirende fredshåb og faldende oliepriser

Europa/lukning: Optur på baggrund af spirende fredshåb og faldende oliepriser

Faldende oliepriser sendte humøret op i de lidt højere luftlag på det europæiske aktiemarked onsdag, hvor investorerne kunne øjne en løsning på krigen i Mellemøsten inden for en overskuelig fremtid.

Det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600 steg for tredje dag i streg med 1,4 pct. - og det er den længste stime, siden krigen i Mellemøsten brød ud.

Det var meldingen om, at USA ønsker en månedlang våbenhvile med Iran, der fik smilene frem på de finansielle markeder. Helt konkret lød meldingen, at der var landet en fredsplan med 15 punkter fra USA i Teheran.

Og selv om planen ifølge Reuters angiveligt blev afvist af iranerne, faldt prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, med godt 3 pct. til 100 dollar ved europæisk lukketid.

- Markederne indstiller sig på en løsning på konflikten, trods den vedvarende strategiske uklarhed. I sidste ende vil Irans reaktion på USA's kursændring mod deeskalering afgøre, om det værste er overstået, eller om det stadig ligger foran os, siger Elias Haddad fra Brown Brothers Harriman & Co ifølge Bloomberg News.

Mens olieprisen blev sendt ned, steg guld- og sølvpriserne. Det gav fremgang til de europæiske mineselskaber.

Polske KGHM steg 3,3 pct., mens britiske Antofagasta, Anglo American og Fresnillo endte med plusser på op til 3,9 pct.

I den energitunge byggesektor steg verdens største producent af mursten, østrigske Wienerberger, med 3 pct. Og danske Rockwool blandede sig også med et plus på 3,9 pct.

Vestas endte desuden nær toppen af Stoxx 600, efter at der tikkede amerikanske ordrer ind på samlet 505 MW onsdag.

Vindmølleaktien steg 6 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 216 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig