30. okt. 2026 kl. 16:54
122 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Teknologiaktierne faldt tungt efter fornyede AI-bekymringer

Europa/lukning: Teknologiaktierne faldt tungt efter fornyede AI-bekymringer

Efter fire dage i streg med plus faldt de europæiske aktier fredag, hvor særligt teknologiaktierne kom under pres efter fornyede bekymringer om bæredygtigheden af de store investeringer i teknologien.

Det var Amazon og Intel, der med regnskabsnyt i USA torsdag aften udbyggede bekymringer om investeringerne samt tidshorisonten for afkast.

I forvejen havde Alphabet bidraget til negativ stemning om sektoren torsdag, hvor selskabet blev straffet markant. Hos Intel-aktien kan faldet i den grad mærkes, idet aktien efter et par timers handel dykker omkring 28 pct.

Aktierne i det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks faldt fredag med 0,4 pct. til 646,75.

- Den næste vigtige milepæl bliver Anthropics børsnotering - så får vi se, hvordan det går. Hvis det bliver en dårlig børsnotering, tror jeg, at det kan være et tegn på en vis svaghed fremover, siger Jason Da Silva, der er investeringschef hos Arbuthnot Latham, til Reuters.

Selv om Anthropics børsnotering nærmer sig med hastige skridt er virkeligheden for de europæiske AI-relaterede aktier dog til at mærke fredag.

Blandt taberne er den hollandske chipudstyrskæmpe ASML der faldt med 6 pct., mens ASM International i samme ombæring tabte 7,6 pct.

Også kabelproducenter blev tynget af selvsamme udvikling, hvor NKT herhjemme faldt 4 pct., mens selskabets franske rival Nexans og den italienske konkurrent Prysmian faldt i niveauet 4,6-7,6 pct.

- Og det er det billede vi har set, at de her kabelproducenter svinger meget efter stemningen på AI-temaet. Det er det, der rammer NKT i dag, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til MarketWire.

Denne udvikling kom samtidig de mere defensive aktier til gode, hvor underindekset for fødevarer, drikkevarer og tobak steg med 2,3 pct.

Til sammenligning faldt teknologiaktierne med 2,7 pct.

Herhjemme ses det blandt andet hos Carlsberg- og Unibrew-aktien, der steg til tops i C25-indekset.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig