13. okt. 2026 kl. 15:49
62 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Teknologiaktierne sendte Stoxx 600 i rødt

Europa/lukning: Teknologiaktierne sendte Stoxx 600 i rødt

De europæiske aktier tabte flyvehøjde i løbet af handelsdagen tirsdag, hvor et ellers positivt aktiehumør på baggrund af lavere oliepriser og renter blev erstattet af en tiltagende dårligere stemning blandt regionens teknologiaktier.

Det brede europæiske Stoxx 600-indeks faldt med 0,1 pct. til 635,01. Ved middagstid bevægede indekset sig omkring et plus på 0,6 pct.

- Teknologiaktierne er de største tabere, især selskaber inden for hukommelseschips, efter at det kinesiske CXMT har meddelt fremskridt med et DRAM-design med højere tæthed og planer om at lancere et nyt serverhukommelsesprodukt inden årets udgang, hvilket skaber bekymring for øget konkurrence for de etablerede producenter af hukommelseschips, lyder det fra den singaporeanske Oversea-Chinese Banking Corp, OCBC, i en rapport ifølge Reuters.

På indeksniveau gik det også hårdest ud over teknologiaktierne, der faldt 1,6 pct.

Den største tilbagegang var hos ASM International, som dykkede 6,3 pct., mens chipproducenterne STMicroelectronics, Soitec og Infineon faldt i niveauet 2,6-6,0 pct.

- Halvlederindustrien bliver i stigende grad sat under lup på grund af den tiltagende konkurrence fra Kina. Dette lægger yderligere pres på ASML's og TSMC's resultater i denne uge, noterer Wolf von Rotberg, der er aktieanalytiker hos Bank J Safra Sarasin, ifølge Bloomberg News.

Aktien i den hollandske gigant ASML faldt tirsdag 3,7 pct.

I fokus var desuden den franske gigant LVMH, der offentliggjorde regnskabstal for tredje kvartal, der var svagere end ventet, da den forværrede forbrugerstemning i Kina lægger en dæmper på efterspørgslen hos mærkerne Louis Vuitton og Dior.

LVMH-aktien faldt 0,1 pct.

Modsat steg aktien i schweiziske Givaudan, da producenten af dufte og smagsstoffer viste en bedre end ventet sammenlignelig vækst i tredje kvartal.

Aktien i Givaudan steg 8,9 pct.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig