21. aug. 2026 kl. 15:45
37 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Europa/lukning: Værste stime siden 2023 blev brudt - mineaktier fortsatte optur

Europa/lukning: Værste stime siden 2023 blev brudt - mineaktier fortsatte optur

Mineaktierne tromlede fredag atter frem på det europæiske aktiemarked, som overordnet set også så godt ud.

Dermed brød det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks med sin sløjeste stime siden 2023 med et plus på 0,6 pct. fredag, efter at det blev til minusser i de syv foregående dage.

Det var, til trods for at der ikke var opløftende nyt fra Mellemøsten. USA lovede fortsat "økonomisk krigsførelse" mod Iran, skrev Reuters, og det er noget investorerne holder skarpt øje med.

- Der er en smule af den usikkerhed priset ind i olien og stemningen lige nu, men det tager endnu ikke rigtig fat i den samlede fortælling, fordi markederne ikke fuldt ud køber historien om, at USA i sidste ende vil gennemføre sanktionerne, siger Daniela Hathorn, seniormarkedsanalytiker hos Capital.com, ifølge Reuters.

Sideløbende ulmede uroen på det amerikanske obligationsmarked, og det sendte guldprisen op. Det lunede for mineaktierne, som fortsatte ugens gode takter op mod weekenden.

Det britisk-chilenske mineselskab Antofagasta steg 5,4 pct., og Hochschild Mining gik desuden frem med 7 pct. Samlet steg råvaresektoren i Stoxx 600 med 2,5 pct.

Dermed kunne mineaktierne notere sig deres største ugeplus i to år ifølge Bloomberg News med en fremgang på over 5 pct. i ugens løb.

Det lod også til at smitte af på FLSmidth, som sælger udstyr til netop mineindustrien. Der var også positive efterdønninger fra onsdagens regnskab, og samlet gav det optur på 6,3 pct. til aktien.

Svenske Nibe Industrier var dog den klare højdespringer i Stoxx 600 fredag. Selskabet, som leverer blandt andet varmepumper og ventilationsløsninger, har klaret sig bedre end ventet i andet kvartal ifølge Bloomberg News. Aktien steg 8,8 pct.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 527 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig