26. nov. 2025 kl. 07:39
911 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

FirstFarms har haft modvind på flere fronter i år

FirstFarms har haft modvind på flere fronter i år

Det børsnoterede danske firma Firstfarms, som driver landbrugsvirksomhed i Østeuropa, har været ramt af flere negative forhold i årets løb.

Senest har lave priser på grise og afgrøder samt manglende omsætning fra mælkeproduktion som følge af mund- og klovsyge (FMD) ramt selskabet.

Det sætter sine tydelige spor i regnskabet onsdag for tredje kvartal - og årets første ni måneder samlet set.

- Vi er ikke tilfredse med resultatet for de første ni måneder. Vi har været ramt af manglende mælkeproduktion som følge af FMD, men også lave og faldende priser på grise samt afgrøder har haft stor betydning på resultatet, siger Michael Hyldgaard, co-administrerende direktør, i regnskabet.

Firstfarms har i løbet af årets første ni måneder omsat for 283,9 mio. kr., hvilket er 13 pct. mindre end året før, og nettoresultatet er vendt til et minus på 6,4 mio. kr. fra et plus på 9,6 mio. kr.

I regnskabet gentager Firstfarms de forventninger til 2025, som landbrugsselskabet nedjusterede til i sidste uge.

Dermed venter selskabet fortsat et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) i niveauet 60-90 mio. kr. og et resultat før finansielle poster (EBIT) i niveauet minus 10 til plus 20 mio. kr.

- Vi antager svagt stigende grise- og afgrødepriser i resten af 2025. Grisepriserne er faldet i starten af fjerde kvartal, og vi forventer, at grisepriserne vil stige fra det nuværende niveau frem mod årsskiftet, skriver Firstfarms.

Tabel for Firstfarms regnskab for tredje kvartal og de første ni måneder af 2025:

Mio. kr.
Q3 2025Q3 20249M 20259M 2024FY 2024
Nettoomsætning
91,7107,4283,9327,1454,0
EBITDA
17,821,072,286,0105,3
EBIT
-1,35,520,840,843,0
Resultat før skat
-11,7-5,2-5,212,88,9
Nettoresultat
-11,1-4,4-6,49,616,3

Firstfarms forventninger til 2025:

Mio. kr.
Ved Q3 202520. november 2025Ved Q2 2025Ved Q1 202531. marts 2025Ved FY 2024
EBITDA
60-9060-9085-12570-11070-110115-155
EBIT
-10 til +20-10 til +2015-550-400-4045-85

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Måske vil dette også interessere dig