19. aug. 2026 kl. 08:51
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

FLSmidth/CFO: Ser begyndende appetit på store udstyrsprojekter - NY

FLSmidth/CFO: Ser begyndende appetit på store udstyrsprojekter - NY

Det lysner for det indtjeningsmæssigt svageste forretningsområde i FLSmidth, Products, som leverer udstyr til større anlægsprojekter i den globale mineindustri.

Kvartalsregnskabet fra ingeniørkoncernen onsdag morgen viser et driftsoverskud på 15 mio. kr. for divisionen, som ikke er kendt for sorte tal på resultatlinjen.

Og ude i horisonten skimtes ordrefremgang for den plagede division, varsler finansdirektør, Roland Andersen, i et interview med MarketWire i forlængelse af offentliggørelsen af regnskabet.

- Noget af appetitten på de helt store projekter begynder at komme tættere på, siger han.

Han peger særligt på store udvidelsesprojekter med nye produktionslinjer. Og på flere områder i verden, hvor der kan være udvidelser i vente.

- Det er i Sydamerika, hvor vi tror, at det bliver interessant med udvidelser i Argentina. Og vi tror også, at der kommer mere guld på Guldkysten i Afrika, og måske også i det sydlige Afrika. Centralasien har nogle store kobberprojekter på vej, og de har også noget guld - ikke bare som biprodukt, men også som selvstændige miner. Og i USA er der også guld i Midtvesten, og der kan også komme både kobber- og batterimetalprojekter i USA over de næste år. Så der er nogle lommer rundtomkring, siger finansdirektøren.

INDEN FOR SEKS TIL 12 MÅNEDER

- Nogle af de projekter er rigtig store og rigtig dyre, og det er måske nogle af de projekter, mineselskaberne har siddet og ventet med. De begynder at komme igennem inden for de kommende seks til 12 måneder, forudser Roland Andersen. Mineselskaberne overvejelser er, om de skal investere i ny kapacitet eller øge effektiviteten på den eksisterende - eller om de skal gøre begge dele, siger Roland Andersen.

De positive udsigter er allerede varslet med regnskabet fra FLSmidths svenske branchefælle Epiroc, som i sit kvartalsregnskab berettede om øget vækst for "exploration".

- Det kommer først til dem - de ligger længere "upstream". De borer hullerne, som vi siger, så kommer vi og bygger fabrikken, som typisk kommer et år eller tre senere, forklarer Roland Andersen.

Overskuddet i Products i andet kvartal overrasker analytikerne, som frem til regnskabsdagen estimerede et underskud på 29 mio. kr i forretningsområdet. Men Roland Andersen har en forklaring på den positive udvikling.

- Overskuddet kommer i et stort omsætningskvartal, som giver lidt indtjening bare fra bruttoprofitten, siger han.

Det betyder samtidig, at der ikke er tale om blivende udvikling, som fortsætter i tredje kvartal, noterer finansdirektøren. Og for hele 2026 ventede analytikerne før regnskabet et underskud i Products på 45 mio. kr. Men så slemt kommer det ikke til at gå ifølge Roland Andersen.

- Men for fjerde kvartal er vi hjemme, og for hele året er vi tæt på, lover finansdirektøren.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,3
Baseret på 576 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig