12. nov. 2026 kl. 08:33
63 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

FLSmidth falder efter nye langsigtede mål: Vækstprognose er til den svage side - NY

FLSmidth falder efter nye langsigtede mål: Vækstprognose er til den svage side - NY

FLSmidth bliver straffet på børsen torsdag morgen, hvor ingeniørkoncernen har fremlagt nye finansielle mål frem mod 2029 som en del af den nye strategi Accelerate '31.

Aktien falder med 6,4 pct. til 565,50 kr. efter godt en halv times handel.

Skæver man til konsensus fra inden regnskabet for tredje kvartal, kan skuffelsen hos investorerne hænge sammen med, at analytikernes vækstforventninger synes at være højere end FLSmidths.

Selskabet har spillet ud med en forventning om en gennemsnitlig årlig vækstrate på 6-7 pct. frem til 2029, og til sammenligning lød konsensus inden onsdag morgens regnskab for tredje kvartal på en organisk vækst på 9,7 pct. i 2027 og 8,5 pct. i 2028, inden væksten blandt analytikerne ses aftage til 7,1 pct. i 2029.

Det giver et gennemsnit på knap 8,5 pct. over de tre år.

Her kan det være, at der skal justeres lidt ned i estimater efter meldingerne fra FLSmidth, der ellers overraskede positivt med sit regnskab for tredje kvartal onsdag morgen.

På indtjeningssiden ser målet om en justeret EBITA-margin på cirka 18 pct. i 2029 også fornuftig ud sammenlignet med konsensus.

Det peger nemlig på en justeret margin på 17,4 pct. næste år og 17,8 pct. i 2028, inden marginen blandt analytikerne ventes at nå op på netop 18,0 pct. i 2029.

Hos den amerikanske storbank JPMorgan kalder analytiker Chitrita Sinha også netop prognosen om 6-7 pct. gennemsnitlig årlig vækst for skuffende, refererer Bloomberg News.

Og særligt fordi væksten i ordreindtaget hos FLSmidths' Products-division har været så stærk, som den har, vurderer analytikeren.

.\\˙ MarketWire