07. jan. 2026 kl. 14:17
71 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Genmab accelerer arbejdet med AI - indgår partnerskab med Anthropic

Genmab accelerer arbejdet med AI - indgår partnerskab med Anthropic

Genmab skal samarbejde med den hypede AI-startup Anthropic om at designe og implementere skræddersyede, Claude-drevne agentbaserede AI-løsninger.

Det oplyser Genmab onsdag eftermiddag.

Genmab skal bruge Anthropics sprogmodel Claude til at fremskynde databehandling, analyse og dokumentering inden for definerede rammer. Der vil ske menneskelig overvågning for at effektivisere komplekse operationelle aktiviteter, øge smidigheden og forbedre konsistensen i støtten til Genmabs kliniske programmer, oplyses det.

- Dette partnerskab repræsenterer et skridt fremad i Genmabs transformation mod en mere skalerbar, effektiv og digitalt muliggjort R&D-motor, der er i overensstemmelse med virksomhedens AI-strategi, siger Tahamtan Ahmadi, medicinsk direktør i Genmab, om samarbejdet.

- Ved at reducere det manuelle arbejde og muliggøre større skala på tværs af vores operationer vil vores partnerskab med Anthropic give vores teams mulighed for at fokusere mere tid på videnskabeligt og strategisk arbejde med høj værdi, tilføjer han.

Genmabs samarbejdspartner Anthropics har været et "hot" emne gennem længere tid i AI-sammenhæng. I december indgik den amerikanske software- og datakoncern Snowflake et samarbejde med Anthropic til 200 mio. dollar om netop Claude. Og i november var det Microsoft, Nvidia og Anthropic, der annoncerer et strategisk partnerskab med investeringer for omkring 45 mia. dollar i hinanden og hinandens produkter - og omdrejningspunktet var ligeledes Claude.

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,7
Baseret på 74 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig