Endnu en gang kan danske Genmab se analytikerne skrue op for kursmålet for aktien.
Denne gang gælder det svenske SEB, der løfter til 2775 kr. fra 2600 kr., viser data fra Bloomberg News.
Løftet sker, efter at Genmab i weekenden fremlagde nye data for et tidsligt klinisk forsøg med et middel mod kræft i æggestokkene.
Der er tale om deldata fra fase 1/2 af Rainfolt-01 studiet, som viser en positiv responsrate på 45,9 pct. hos patienter, der allerede har været i intensiv behandling med midlet, som går under navnet Rina-S.
En "positiv responsrate" er andelen af patienter, der oplever en målbar forbedring af deres sygdom efter behandling.
Også Guggenheim Securities og Jefferies har set en anledning til at løfte kursmålet efter fremlæggelsen af dataene.
- Nye fase 2-data fra Rina-S vedrørende æggestokkræft mindsker risikoen yderligere i forbindelse med vores optimistiske forventninger til de kommende resultater i fjerde kvartal, skriver Jefferies i en kort analyse.
Alle analytikerne beholder desuden deres købsanbefalinger af aktien, som bakkede 2,4 pct. til 2257 kr. fredag.
.\\˙ MarketWire