Danske Bank sænker sin anbefaling af aktien i GN til "hold" fra "køb" efter torsdagens regnskab for tredje kvartal og tocifrede kursoptur.
Samtidig gentages kursmålet på 130 kr., fremgår det af et analysenotat.
Det var særligt klarheden over udlodningsplanerne på den anden side af salget af GN Hearing til italienske Amplifon, der var med til at trække aktien i vejret torsdag, og det var en kursoptur, som man havde ventet længe på hos Danske Bank.
- Med GN's tilsagn om at udlodde mere end 4 mia. af provenuet fra det forestående salg af GN Hearing til Amplifon har vi endelig fået det kursopsving, vi havde håbet på, skriver Danske Bank i notatet.
Aktien i GN steg på regnskabsdagen torsdag med 11,6 pct., men fredag tages der lidt gevinst hjem i det også generelt negative marked.
Aktien falder efter omtrent tre kvarters handel med 1,6 pct. til 122 kr.
.\\˙ MarketWire