28. okt. 2026 kl. 07:13
21 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Heineken-regnskab indeholder positivt datapunkt for Carlsberg ifølge Jyske Bank-analytiker

Heineken-regnskab indeholder positivt datapunkt for Carlsberg ifølge Jyske Bank-analytiker

Heineken-brandets volumenvækst er et stærkt signal om fortsat premiumisering, hvilket er positivt for Carlsberg.

Sådan lyder det fra Jyske Banks senioranalytiker Haider Anjum i kølvandet af Heinekens regnskab for tredje kvartal.

- Som ventet leverer Heineken en solid toplinjevækst i tredje kvartal 2026. Heineken præsterer en total volumenvækst på 4,8 pct. mod ventet 2,9 pct., hvor det især er udviklingen i Asia Pacific, der overrasker markant positivt, mens de resterende regioner lander nogenlunde som ventet, lyder det fra Haider Anjum, der fortsætter:

- Væksten er drevet af Vietnam, hvor Tiger Crystal vokser i 20'erne, mens Heineken-brandet samtidig vokser tocifret. Derudover udvikler både mainstream og premium sig solidt i Indien, mens Heineken ligeledes fremhæver Kina som en vækstdriver, hvor både Heineken og Amstel vokser solidt.

Særligt fremhæves Heineken-brandets volumen i APAC, idet den voksede med hele 20,8 pct. i tredje kvartal og 24,4 pct. i år.

Haider Anjum kalder dette for et signal om den fortsatte "premiumiseringstendens", hvilket er et positivt datapunkt for Carlsberg, med henvisning til særligt udviklingen i Indien.

CARLSBERG RYKKER TÆTTERE PÅ INDISK BØRSNOTERING

I forhold til Carlsberg og Indien skriver senioranalytikeren, at Carlsberg er rykket et skridt tættere på en børsnotering af selskabets indiske forretning.

- Det interessante er, at børsnoteringen udelukkende består af et såkaldt offer for sale. Der udstedes altså ingen nye aktier, og Carlsberg India får derfor ikke tilført ny kapital. Provenuet går i stedet til den sælgende ejer, Carlsberg, via South Asian Breweries. Dermed kan en børsnotering potentielt frigøre et betydeligt kontantprovenu til Carlsberg, som kan bruges på gældsnedbringelse, fremhæver Haider Anjum.

.\\˙ MarketWire

Måske vil dette også interessere dig