Den amerikanske medicinalgigant Johnson & Johnson har ingen ambitioner om at gå ind på markedet for GLP-1-midler. I stedet vil selskabet koncentrere sig om at udvikle kræftbehandlinger.
- Vores mål er at være nummer ét inden 2030, siger topchef Joaquin Duato i et interview med Garlyle Group ifølge Bloomberg News.
Foruden kræftforskning vil Johnson & Johnson også udvide på et område som neurovidenskab, hvor selskabet mener at kunne gøre større forskel end inden for fedmebehandling.
Det kunne blandt andet være behandling af demens, som ifølge Joaquin Duato er en voksende bekymring, i takt med at verdensbefolkningen bliver ældre.
Opdagelsen af nye behandlinger kan i fremtiden blive understøttet af kunstig intelligens, mener topchefen, der også ser udvikling af medicinsk udstyr få gavn af den nye teknologi.
.\\˙ MarketWire